Fræk og fransk

Ugens testbil C3 Picasso har fået stor succes med sin lidt næsvise blanding af retro, nutid og fremtid.

Retro, fordi formen med lodret hæk leder tanken hen på militærkøretøjer. Nutid, fordi byggeklods-faconen med store klarglaslygter og andre moderne stilelementer er på mode. Og fremtid, fordi bilens enestående pladsudnyttelse først vil blive indhentet af konkurrenterne med kommende modeller.

Bilen er bygget på Peugeot 207 platformen. Kun få cm. skiller de to i længden. Men indendørs er der en verden til forskel.

Man sidder glimrende i de faste, høje sæder. Benpladsen er fremragende for/bag. Med bagsædet skubbet helt tilbage, kan selv granvoksne mænd finde bekvem plads til benene.

Godt udsyn

Man sidder højt, og udsynet fremad er glimrende, fordi C3 Picaasso er forsynet med små ekstraruder mellem A-stolpen og forruden. Bagtil går det også ganske godt. I kombination med de meget kompakte dimensioner og det letgående, lavt gearede styretøj gør det C3 Picasso letkørt under alle forhold.

Regningen kommer i form af mindre dynamiske køreegenskaber med et ret ufølsomt styretøj. De store ruder er forsynet med tykkere glas end normalt. Det er med til at sende tyngdepunktet opad.

Men det tykke glas og den gode støjisolering reducerer støjniveauet markant, og benzinmotorens vibrationsfrie gang medvirker til at gøre køreoplevelsen afslappet.

Charme og sødme

Bagagerummet er en af bilens rigtigt stærke sider. Højt, rummeligt og fleksibelt, fordi bagsædet kan skubbes frem og bunden indstilles i flere niveauer. Eneste minus er en lidt vel høj læssekant.

Motoren er meget livlig, og den lave gearing medvirker til at gøre den rigtigt kvik i optræk. Til gengæld roterer den livligt på motorvej til skade for forbruget. Næsten alle moderne konkurrenter bruger mindre benzin.

Men charme og sødme har bilen overmål.