B.S. opdrager sine børn som soldater
Hvis dit barn er ved at falde på cyklen, skal du ikke gribe ind. Heller ikke hvis det er ved at brænde sig eller falde i søen. Lad barnet falde i søen, og SÅ skal du selvfølgelig stå klar til at hjælpe.
Filosofien kommer fra B.S. Christiansen, som kalder det »sin metode«.
Han er bare varsom med, hvordan det ser ud på tryk, for han har før brændt nallerne i forhold til landets pædagoger.
»Min metode kan du kun bruge, hvis du er et ordentligt menneske. Altså, det skal være med kærlighed og et glimt i øjet. Men de er nødt til at prøve det. Hvis forældrene hele tiden siger: »Uhh, pas på du ikke brænder dig, ved børnene ikke, hvad de taler om, for de har aldrig prøvet at brænde sig,« siger B.S. Christiansen til B.T. over en kop kaffe.
Pædagoger på nakken
Den vejrbidte, men også meget velklædte mand rykker sin kaffe væk. Han er helt sikkert typen, som vil sige, at caféglasset er halvt fyldt, men det er flere gange i fare for at blive ramt, når han taler med hænderne. Og kaffen er alligevel blevet kold, fordi han er optaget af at forklare sig.
»Jeg har haft pædagoger på nakken, fordi de tror, at jeg er sådan en, der piner børn. Det gør jeg altså ikke. Tværtimod,« forklarer han.
Og faktisk er forholdet mellem pædagog-verdenen og B.S. blødt så meget op, at den efterspurgte foredragsholder i stigende grad bliver inviteret til at holde foredrag for pædagoger.
»De vil gerne høre om den pædagogik, jeg kalder for konsekvenspædagogik, for den lærer de ikke på deres pædagogiske seminarium.«
Far til fire
Han ved, hvad han taler om. B.S. Christiansen er selv far til fire. Andrea på 14 år, Leander på 12, Robert, som er syv, og så nummer fire, hvis navn endnu ikke er officielt. Han er fra oktober, og går foreløbig under navnet »Lillemanden«. De to yngste har B.S. Christiansen med hustruen Karin Slot Christiansen. Andrea og Leander er børn af et tidligere forhold.
Den opdragende rolle har B.S. Christiansen haft i årevis. Indtil 2001 var han i forsvaret i 28 år. Samtidig med, at han selv var en af NATO’s bedst uddannede soldater, lærte han selv nye kommende jægersoldater op.
»Der er ingen forskel på at opdrage børn eller jæger-aspiranter. Jeg støder ind i to universer hver gang. Omsorgsuniverset og udviklingsuniverset. Hvis man kun har omsorg for sine børn, kan de ikke klare sig, når de bliver store. Har man kun øje for at udvikle sine børn, det vil sige uddanne dem, kan de heller ikke klare sig, når de bliver voksne.
Kys og nederlag
Det ene øjeblik skal de have kys og kram og kærlighed. Det andet øjeblik, skal de have nederlag, de skal lære at tackle. Ja, for børn handler det jo altså om børnenederlag,« skynder B.S. Christiansen sig at understrege. Han gestikulerer ivrigt, men taler roligt, for det er vigtigt for ham, at ordene bliver opfattet rigtigt.
»Jeg oplever at mange unge aldrig har haft nederlag. Deres første nederlag får de først som voksne, og fordi det er første gang de oplever modgang, kan det udvikle sig til en depression, hvis de er uheldige. Jeg har set det på de unge elever, som kommer op og forsøger at blive jægersoldater. Jeg har oplevet det,« siger han og giver et eksempel: »En ung mand, som gerne vil være jægersoldat. På et tidspunkt er hans sovepose blevet våd, og han skal sove i den. Så tror nogen, at de får en ny.
De, som ved, at de ikke får noget nyt, er meget bedre til at samarbejde, fordi de ved, at de også er afhængige af andre. Man skal lære sine børn at være afhængige af andre, for så bliver de flinkere og rarere overfor andre. Så børn skal have nogle nederlag, og lære at klare sig selv«, lyder det pædagogisk fra B.S. Christiansen.