For fed til flyet - næh det synes han ikke
Er denne mand for fed til at flyve?
Selv i krisetider kan man spare for meget. Det måtte denne amerikanske mand sande, da han steg ombord på en Boeing 757 med American Airlines fornylig.
Manden havde købt en billet på økonomiklasse, men burde nok, som billedet viser, have betalt for to sæder.
Det mener i hvert fald den stewardesse, som tog billedet. Hun forevigede manden for at dokumenterer problemet med de flere og flere ekstremt overvægtige mennesker ombord på fly.
Den overvægtige flypassager rejser nu også voldsom debat på internettet. Stewardessen, der tog billedet, er rasende over, at manden overhovedet fik lov til at gå ombord på flyet. Han burde have betalt for to sæder, mener hun. En debattør på nettet peger da også på, at manden udgør en sikkerhedsrisiko for de øvrige passagerer, mens en anden har ondt af hans sidemand.