Sur Tina Lund flov over Allan Nielsen

Der var ikke meget kærlighed i luften, da Allan Nielsen og Tina Lund forlod Vild med dans-festen lørdag nat.

Tina Lund nægtede nemlig at følges med sin stærkt berusede fodbold-kæreste.

Det skriver Ekstra Bladet.

- Ja, jeg var flov over ham. Det er jo ikke det jeg er vant til, fortæller Tina Lund avisen.

Tina Lund gik 100 meter foran den godt beduggede Allan Nielsen, der selv indrømmer, at han havde fået en tår over tørsten.

- Jeg er jo heller ikke vant til at drikke på den måde. Og så blev det måske lidt rigeligt, siger han til Ekstra Bladet.

Tina Lund drikker sjældent selv.

- Jeg kan jo ikke bare lade være med at træne og fodre mine heste næste dag. Så jeg drikker ikke særlig tit, fortæller den unge rytterske.