Her er manden flest kvinder vil i bad med

Normalt er det at tage et bad en ret privat sag, men visse mænd kan alligevel få kvinder til at drømme om selskab bag badeforhænget.

Hvis badescenerne i de seneste James Bond-film vakte din opmærksomhed, er du ikke alene. Den britiske agent, der i virkeligheden hedder Daniel Craig, har tilsyneladende et helt særligt talent for at bade på en sensuel måde. En britisk undersøgelse viser, at den veltrænede skuespiller topper listen over mænd, som flest britiske kvinder vil dele et bad med.

Butikskæden Bathstore, der som navnet indikerer, sælger badeværelsesudstyr, har spurgt 2.000 kvindelige kunder om hvilken mand, de allerhelst vil skrubbe på ryggen – og måske lidt mere end det. Og flest kvinder vil altså i kontakt med Daniel Craigs vaskebræt.

Mænd tænder på disse dufte... Læs hvilke det er på q.dk

Altid populære David Beckham må sande, at karrieren som undertøjsmodel ’kun’ er nok til at sikre ham andenpladsen. Tredjepladsen indtages af skuespilleren Gerard Butler, mens Gary Barlow smelter kvindernes hjerter på fjerdepladsen. Rødhårede Prins Harry har charmeret sig ind på en femteplads. 

Også hvis badepartneren skal tale med amerikansk accent, er skuespillerne populære blandt britiske kvinder.

Førstepladsen går til Johnny Depp, efterfulgt af kaffeglade George Clooney, produktive Brad Pitt og Bradley Cooper, der blandt andet har skabt en filmkarriere på at have tømmermænd. Kvindebedåreren Ryan Gosling er sidste heldige mand i top fem.

Ifølge undersøgelsen er kvinder mellem 18 og 24 år mest tilbøjelige til at invitere en mand med i bad. 48 procent af alle de adspurgte mener, det er romantisk at bade sammen. 30 procent gør det for at spare på vandet, og 26 procent er begyndt at bade mere med deres partner siden finanskrisens begyndelse.

På Bazaronline.dk kan du se flere bud på mænd, du sikkert gerne vil have med under bruseren