Fanget på video: Far putter søn i vaskemaskine for sjov
Kun et mirakel forhindrede en tragedie, da en amerikansk mand legede med sin søn i et vaskeri.
Advarsel: Denne historie er ikke egnet for småbørns-forældre med sarte nerver.
En helt almindelig tur til et møntvaskeri var nemlig nær endt i en tragedie for en amerikansk familie forleden.
Det skriver Huffington Post.
Mens forældrene ordnede vasketøjet, fik sønnen lyst til at prøve en tur i én af maskinerne.
Faderen greb resolut sønnen, puttede ham ind i en maskine og lukkede lågen. Desværre gik maskinen automatisk i gang med at vaske, mens sønnen kørte rundt i den.
De desperate forældre gjorde først alt, hvad de kunne, for at få sønnen ud. De hev og flåede i lågen, men til sidst havde den ulykkelige far åndsnærværelse nok til at løbe efter hjælp hos personalet.
Først da strømmen til maskine blev kappet, lykkedes det at få den lille dreng ud igen.
Drengen slap tilsyneladende turen i maskinen med nogle overfladiske knubs. Vaskeriets overvågningskamera fangede den uhyggelige episode.
Videoen ligger nu på youtube til skræk og advarsel til andre, der skulle få lyst til at prøve noget lignende. Se videoen her: