Minister besøger danske soldater i Kosovo

Forsvarsminister Søren Gade (V) møder den tyske chef for Natos styrker i Kosovo under sit besøg hos de danske soldater.

Den tyske chef for Natos styrker i Kosovo møder forsvarsminister Søren Gade (V) ved besøget hos danske soldater i Kosovo.

Desuden møder ministeren den franske chef for Multinational Task Force Nord, som kommanderer de danske soldater, samt den næstkommanderende for EU-missionen i Kosovo, EULUX.

Ved besøget ledsages Søren Gade af partifællerne Gitte Lillelund Bech, som er formand for Udenrigspolitisk Nævn samt Hans Christian Thoning, som er forsvarsudvalgets formand.

- Natos indsats i Kosovo har været en succes, og den succes kan tilskrives den store indsats, som blandt andet danske soldater har ydet gennem ti år. Det er jeg meget stolt af, siger Søren Gade i en skriftlig kommentar.

/ritzau/