Voldssag på vej mod Stein Bagger og hans tæskehold
Politiet er klar til at sigte to mænd, som menes at være bestilt af Stein Bagger til et overfald på hans forretningspartner.
Nordsjællands Politi er klar til at sigte en mand med tilknytning til rockerstøttegruppen AK81 for overfald på Stein Baggers tidligere forretningspartner, Allan Vestergaard. Foreløbig har politiet kontaktet mandens advokat for at få den formodede overfaldsmand ind til en afhøring, hvor han vil blive præsenteret for sigtelsen.
SE LISTEN: Det gemte Stein Baggers skattekiste
SE BILLEDERNE: Stein Baggers svindel-kontor
Også en anden mand er i kikkerten og vil blive præsenteret for en sigtelse. Dermed er en sag mod Stein Bagger for at have bestilt overfaldet også rykket tættere på. Bagger blev den 27. marts sigtet for medvirken til overfald på Vestergaard efter en paragraf, der kan give op til seks års fængsel. Han afsoner lige nu syv års fængsel for svindel.
- Politiet er klar, en afgørelse af voldssagen er rykket tættere på, siger vicepolitiinspektør Henning Svendsen, Nordsjællands Politi.
Allan Vestergaard blev slået ned i slutningen af november sidste år. Overfaldet var så groft, at han var ved at miste livet.
SE BILLEDERNE: Stein Bagger for retten
Den mand, der nu hentes ind til afhøring, har en dna-profil, som passer til til sporene på et cigaretskod, der blev fundet uden for Allan Vestergaards bopæl i Farum. Politiet mener også at vide, hvem den anden overfaldsmand var.
SE BILLEDERNE: Stein Baggers båd til salg
Sigtelsen mod Stein Bagger vil blive vurderet af politiets jurister samtidig med vurderingen af, om der er hold i sigtelserne mod de to formodede overfaldsmænd.
/ritzau/