**
(To stjerner)
Hvem har sagt, at Hillbillies ikke har følelser? Band of Horses' Ben Bridwell er en af de mest unlikely rockstjerner, man kan forestille sig.
Hans sang er mildest talt særpræget, han ligner ham, ingen ville udtage, da der blev delt ind til basketball-hold i barndommens skolegård.
Og hans sange fordeler sig ligeligt mellem smertefyldte kærlighedssange og skæve betragtninger fra bagsmækken på den firehjulstrækker, der blev ført af klassens flotte drenge.
Det langskæggede indieband spiller med det, nogle kalder 'roadhouse swagger'. Det kan forstås som country med - meget - alternativ kant.
Over årene er Band of Horses i stigende grad blevet mere rock'n'roll i betydningen støjende.
Det oprindelige Seattle-udgangspunkt, hvor grunge tog favntag med sydstaternes roots synes fjernere og fjernere - i hvert fald live, som det lød i dag.
Når Band of Horses spiller live er det første offer den melankolske klangfuldhed, der præger de bedste af deres plader fra slutningen af 00erne, 'Cease to Begin' og 'Infinite Arms' (2010).
Især når keyboardspiller Ryan Monroe, der ligner en lidt ældre udgave af Zach Galifianakis, griber sin guitar. De tre guitarer skabte et elektrisk flow på scenen - indimellem så det lød, som det formentlig gør på Copenhell netop nu.
Sideman Tyler Ramseys stil er loose, sjasket, men jeg har luret ham. Han er en ferm rock'n'roll guitarist og en afgørende faktor i Band of Horses rocktransformation - fik ligefrem lejlighed til at fyre et par soli af. Band of Horses er en flok halsstarrige krikker, men det er svært helt at tro på sangene, især fordi melodikken, der på plade bærer hestenes melancholy simpelthen er for svag.
Man kan sige meget om Bridman, ikke at han synger pænt, slet ikke kønt. Da gruppen var bedst her til aften, ramte hans ekstremt personlige vokal, der teknisk set er grimmere end arvesynden, hvordan den så ser ud, den skæve western semiironiske fortabthed, hans sange siger. I 'Am I a Good Man', 'Hag', og 'Weed'.
Og selvfølgelig det forudsigelige, men også festival-bevægende øjeblik, hvor kærestepar en masse greb ud efter det altid hjertegribende hit 'No One's Gonna Love You'.
Når alt kommer til alt, er der kun en uges tid til, Neil Young står på Roskilde Festivalens Orange Scene. Hvorfor ikke bare stille sig i kø til den den ægte vare, kunsnerisk, og ikke mindst melodisk.
Band of Horses, Blue Stage, torsdag aften
