Det er dårlig stil at hovere. Specielt på en trist baggrund. Så lad mig nøjes med at konstatere, jeg forleden forudså, at det ville regne i Roskilde. Det gjorde det altid i gamle dage.

Siden er det væltet ind med protester fra nær og fjern. ’Gamle sure mand,’ skriver folk. Meteorologerne siger sol i weekenden. Har lige tjekket bt.dk. ’Roskilde kan drukne i regn’, står der. Alt er ved det gamle i Roskilde.

- Hvad sagde jeg, konstaterede jeg højt og sigende udover de mange ’indbyggere’ i den såkaldte medieby. Det er her, aviser og diverse elektroniske medier holder til. Mange af dem kommer aldrig længere. Ingen af de tilstedeværende lod sig mærke med mine sandheder.

Nu var jeg jo til min første festival længe før, de blev født. Burde de ikke lytte til erfaringen?

- Hvem er alle de unge mennesker i genbrugstøj, sjove briller og skæg, spurgte jeg en af unge kolleger. Måske lidt mopset.

- Det er hipstere, forklarede han.

- Himstregimser?

- Det er den mandlige ækvivalent til speltmødre, forklarede den unge.

Så var det chefanmelderen og tillidsrepræsententen påtog sig hvervet som guider.

- Du burde komme lidt mere ud, sagde sidstnævnte.

Efter et par minutter på pladsen konstaterede jeg til min store glæde, at der stadig kan købes Mor Toves æbleskiver. Mor Toves æbleskiver har dulmet mangen en Roskilde midnats-blues. Givet ny energi til flade batterier. De serveres tre på en lille bakke med diverse snask.

For et par år siden læste jeg til min bekymring i en lokal Roskilde-avis, at Mor Tove var i krise.

- Svogerslev Håndboldklub har deltaget med en Mor Toves Æbleskivebod på Roskilde Festival 2009. Det med et meget dårligt resultat. Der blev underskud, var den lakoniske, nærmest kliniske ordlyd i artiklen.

Men de er her altså stadig. Lad det bare blive midnat. Således opmuntrede gik vi videre.

- Her er dejligt få mennesker, udbrød jeg begejstret efter nogle hundrede meters vandren.

- Det kunne jo skyldes, at festivalpladsen først åbner om et par timer, konstaterede chefanmelderen på sit drevne jyske. Øh nå. Sidst jeg var jeg, kunne man gå rundt som det passede én.

Der er meget at lære for en mand, der ikke har været i Roskilde de seneste 17 år.

Senere på aftenen viste de unge kolleger hen til deres yndlingsspisested. Jeg frygtede noget med sushi eller grøntsager.

- Ikke lemon. Det er alt for tidligt til grøntsager, som chefanmelderes formulerede det tidligere på aftenen, da praktikantvejlederen pludselig indfandt sig i BTs kontorskur og spontant bød på gin og tonic - med lemon.

Men nej. 'Kødsovs' og 'Stegt flæsk' stod der med kæmpe store bogstaver hen over restauranten.

Så er der måske alligevel håb for den opvoksende ungdom. Og Roskilde Festivalen.

LÆS OGSÅ: