- Folk chiller for vildt.
En af de unge havde været en tur rundt på pladsen.
Jeg har opgivet at forstå de unges sprog. Men ordet Chiller/Chile frembragte minder om en festival en gang i firserne, hvor jeg og et par andre havde sat os ind i et telt. Formentlig fordi det regnede. Som altid. Pludselig gik folkesangeren Pia Raug på scenen og begyndte at synge.
Hvad fanden har det med sagen at gøre? Jo, Pia havde netop haft succes med at indspille nogle versioner af digteren Inger Christensens digte om Chile, havde endda et hit med sangen om at male dagen blå. På et tidspunkt syntes en tilstedeværende jysk kleppert, at han skulle bidrage til kunsten. Så da Pia sang, 'jeg vil male dagen gul', smed han en bakke med remoulade og på scenen og råbte:
- Her, mal så gul, for helvede!
Jeg besluttede at følge den unges eksempel og gik en tur.
Modsat diverse meteorologers dystre profetier har det været fremragende vejr det meste af dagen. Efter en skylle tidligt, hvor jeg som en ægte rockanmelder selvfølgelig ikke var stået op.
Egentlig ganske hyggeligt. En masse afslappede mennesker, alverdens sære boder. Folk er klædt ud, som om 90erne aldrig var sket.
Pludselig blev jeg passet op af en meget hektisk midaldrende kvinde.
- Tycker ni, att jag er för gammel för att vare här? Er det rett patetisk, att jag är här? Vad tyckar ni?
Forstod ikke helt, hvorfor hun spurgte mig. Jeg synes egentlig, at jeg blender meget godt ind med alle de unge efter et par dage i Roskilde. Men den mørke kvinde var tydeligvis inde i en større identitetskrise og kaldte på sin veninde. Hun var selvfølgelig blond. Svenske kvinder udkommer åbenbart kun som lys og mørk, når de er sammen to og to.
- Min mann säger, att jag är tant-läcker. Tycker du at jag er tant-läcker?
Tandlæge? Gerne for min skyld. Jeg er i bund og grund liberal. Veninden undskyldte. Og forklarede, at Kitty ikke er vant til at drikke. Jeg skyndte mig videre. Senere tjekkede jeg google oversæt. Nu ved jeg, at tandlæge betyder tante-lækker på svensk.
- Nåeh, MILF, sagde en af de unge.
Lidt senere lykkedes det mig at finde sønnens lejr i et fjernt hjørne. Eller lejr og lejr. Den er på størrelse med en mindre dansk provinsby. Jeg har som nævnt lovet sønnens lejr øl, hvis han ser Bruce i aften. Jeg skyndte mig videre med en bemærkning om, at Springsteen nok alligevel ikke er hans stil.
-Tjil du bare videre, min dreng.
- Ja det er fint, far.
Jo, Roskilde ligner sig selv.
Torsdag aften stod min gamle ven og jeg foran den mytologiske orange scene og lyttede og lyttede og lyttede til The Cure. Pludselig skete der noget magisk.Den nedadgående sol, skyerne, lyset fra den orange scene, vimplerne, saligt smilende, stenede svenskere, tissetrangen efter de første par fadøl, et menneskehav klædt på til hærg .
Hvor ellers, end foran Orange Scene, vil en blå t-shirt med påskriften ’Herning Kommune’ være cool?
Roskilde var tilbage. Jeg var tilbage. Nu mangler der så bare noget god musik. Det kommer i aften. På vej tilbage faldt min ven og jeg i snak med nogle unge mennesker iført lægekitler. Jeg spurgte, om de havde noget plaster. Pasta? Spurgte en venlig ung kvinde på norsk, og gav mig, som en anden Florence Nightingale, resten af sin bakke indeholdende en ubestemmelig masse.
Min gamle ven har, som læsere af denne klumme, undskyld blog, vil vide, en svaghed for norske kvinder. Han mente at der kunne være tale om et norsk kærlighedsritual fra de små uudforskede bygd-samfund højt mod nord.
De unge mennesker viste sig at være klædt ud. Det slet ikke læger.
- Hvad er det med ham der Springsteen, spurgte den ene? En dansker. Endelig et sympatisk ungt menneske med lyst til at lytte til erfaringen.
En times tid senere var jeg færdig med min Bruce for dummies. Den unge mand lyste op i en forklarelsens lys,
- Siger du, at Bruce og de andre startede med at spille i et danseband, der spillede hele aftenen? Det er jo fuldstændig ligesom Kandis. Nu forstår jeg, hvorfor alle I gamle er så vilde med ham.
