******
(seks stjerner)
Suede gav en overjordisk finalekoncert på Tinderbox.
Det var i 'She's in Fashion' med Brett Anderson alene akkompagneret af keybordet, øjeblikket kom. Et af den slags, man kan jagte i utallige koncerter uden tilnærmelsesvis at komme i nærheden af; dér hvor sanger, ord, musik og det publikum, som Anderson konstant opsøgte i pitten foran scenen, på en eller anden måde smeltede sammen i en form for åbenbaring eller forløsning af glæde, som kun musik kan bibringe.
Mestermelankolikerne Suede greb den lidt matte, eller måske nærmere smatte sidstedagsstemning på Tinderbox som en udfordring og skabte et mindre eventyr. Vi er jo i Odense.
Det er ikke nogen hemmelighed, at Anderson ofte giver sig fuldt ud, ikke mindst da, når han er i Danmark, teatralsk hvirvlende rundt på scenen, manieret, når han ikke bare pisker stemningen op.
Det begyndte ret tyndt og ustruktureret med det, sunget i en englænders mund sært ironiske 'Europe is Our Playground' . Heller ikke det andet nummer gjorde noget godt. Men så 'Trash', og den første bevægelse i både Brett og os andre - og ren fest med det det kokette, altid sangbare omkvæd 'We are the Pigs, we are the Schweins'.
En tanke lidt længere fremme i 'Killing a Flashboy': David Bowie er faret til himmels, men vi har stadig Brett Anderson. Ikke at han eller Suede nogensinde vil få den samme betydning som Den tynde hvide hertug, men der er lighedspunkter i dere sangmåde og persona. At Suede bl.a.har hentet inspiration hos Bowie er ikke ligefrem breaking news, hvor er det dog tydeligt på scenen.
Guitarist Richard Oakes skaber glamglimmer. Hans guitar kan lyde som alt fra en blinkende neonfacade til et kærestebrev, hvis nogen husker dem. Det konstante sekstrengede lydmaleri er en lige så vigtig del af Suede's udtryk som Andersons sang.
Som virker forholdsvis uberørt af de seneste par årtier, hvor han ellers har udsat den for lidt af hvert.
Efterfulgt af kendte og mindre kendte numre lykkedes det den hårdt arbejdende Anderson ikke bare at fastholde os foran scenen, men nærmest bygge intensiteten op fra nummer til nummer. Med 'The Beautiful Ones', Heroine' og 'Filmstar' som euforiske trappetrin videre
På vej gennem mudderet ud af Tusindårsskoven under en tung himmel med det suede'ske svæv hængende i ørerne er der ikke andet at gøre end selv at finde stjernerne frem. Seks stykker.
Det er muligt at England har meldt sig ud af verden.
En ting er sikker: verden melder sig aldrig ud af England. Ikke når det gælder britisk musik.
Suede, Blue Stage, Tinderbox, lørdag nat
