Hype eller ej, Frank Ocean har aldrig været nogen god live-performer, og fredag aften beviste han det desværre igen med en søvndyssende og introvert nattekoncert på Northside.
Jeg fik desværre ret.
Der var mange, der anså det som det helt store scoop, da Northside i efteråret præsenterede den amerikanske R&B-stjerne, 29-årige Frank Ocean, som hovednavn på årets festival.
Siden han i 2011 dukkede op med albummet ’Nostalgia, Ultra’ har han været omgærdet af mystik og bred anerkendelse. Han anses for en af de største nulevende musiknavne i verden, han er en guddommelig sanger og sangskriver, men han giver sjældent interviews og har ikke optrådt live i tre år.
Hans seneste album ’Blonde’ blev straks erklæret for et mesterværk, men han er en introvert type, hvis musik ikke egner sig til fredag aften på en festival, hvor publikum bare trænger til et brag efter en hel dags mudder-vandring.
Koncerten på Northside havde været ekstra imødeset efter, at han i starten af maj pludselig begyndte at aflyse koncerter på sin turné. Årsagen var angiveligt produktionsproblemer, og han indledte da også fredagens koncert med at starte en halv time for sent, fordi hans medbragte diskokugle åbenbart ikke fungerer i dansk regnvejr.
Han gav i 2013 en skuffende koncert i København, men Frank Ocean har åbenbart så meget goodwill blandt sine danske fans, at de nægter at se i øjnene, at han ikke fungerer på en scene. Uanset hvor meget de kedede sig under hans koncert på Northside, vil de utvivlsomt benægte alt og bilde sig ind, at koncerten var ventetiden værd.
Det var den bare desværre ikke.
Han entrerede sin lange catwalk-scene ude blandt publikum iført hvid hættetrøje, omvendt cap og kæmpe ørebøffer. Et lille band placerede sig omkring ham, og så lignede de ellers blot et hold nørdede musikere, der var i øvelokalet for at træne numrene op til de ’rigtige’ koncerter’.
Lyden var underligt lav hele vejen igennem, og hans medbragte 360-graders højttaler-show blafrede ligegyldigt ud i vinden.
Hans overlegne vokal gik klart igennem, og sangene lød som man kender dem fra studieversionerne, han lignede bare ikke en mand, der kunne lide at synge dem live.
Engang imellem fumlede han med både tekst og teknik og måtte starte numrene forfra. Han kunne sætte sig ned på hug, lukke øjnene og dyrke sin egen inderlighed, mens publikum omkring ham passende kunne tjekke, hvad der skete på deres mobiltelefon.
Sceneopsætningen med diskokugle, højttalere hele vejen rundt om publikum og storskærme trukket ned over det ’normale’ scenestykke var som sådan en dragende kunstinstallation, men de nye numre fra ’Blonde’ blev spillet så ucharmerende og ligegyldigt. Selv hans mesterværk ’Pyramids’ fra ’Channel Orange’-albummet formåede han at trække i langdrag, så man da blot ville ønske, nogen ruskede i ham og fik forklaret, at der altså stod mange tusinde tilbedere omkring ham.
Men Frank Ocean vil ikke festen. Han er en sart, lille musikalsk troldmand, der nok lyttes til af et bredt publikum, men som helst vil lave ’kunst’ for sig selv, og så er det ligegyldigt, om han taber en lytter eller to på vejen.
Jeg vil vædde med, at hovedparten af publikum stod igennem koncerten på grund af deres kærlighed til ’Channel Orange’-albummet, og et nummer som ’Lost’ havde også givet liv i koncerten, men den udeblev, ligesom man kunne forestille sig at flere gamle ’klassikere’ havde fået gang i mudderpølen, der i stedet blev reduceret til et hav af zombie-fans, der nægtede at vende deres gud ryggen.
Det har uden tvivl kostet Northside kassen at få Frank Ocean til Aarhus. Jeg tror, de skal lade det blive ved denne ene gang. Frank Ocean er stadig bare bedst søndag eftermiddag hjemme på anlægget.
