Pede B tilhører hiphoppens arbejderklasse; Forstået på den måde, at han knokler for hvert eneste stik han tager. Fra DM i Børnerap til MC's Fight til pladeudgivelser og danmarksturneerne har han, uden at få noget forærende, kæmpet sig op til toppen af hiarakiet i dansk rap.
Gennem det hele har han altid formået at fremstå som et rigtigt menneske. Det at han har vokset sig stor og stærk på rejsen, er ikke bare hans egen succes, men også en triumf for hiphop, og det blev slået fast med et stort fedt syvtommersøm til eftermiddagens koncert.
Gæsterne falder som perler på en snor
Allerede da hans band marcherer på scenen, og en ganske lille pige fra strygerkvartetten slæber sin cello ind, ved man, at det bliver en koncert ud over det sædvanlige. På forhånd var vi blevet advaret om, at vi kunne forvente en gæst eller to, men der var næppe nogen, der var forberedt på den stjernerække som Pede igennem koncerten ville lade falde som perler på en snor.
Arenateltet er godt fyldt, da trommeslageren slår de første knaldhårde slag an til taktfaste lå-lå-lå-lålå-lå-råb fra publikum, der tydeligvis er mødt frem i en fin kombination af beruselse og solstik.
Allerede fra det første nummer, hvor Mr Mo får "Sværger" fra "Byggesten" til at løfte stemningen står to ting klart: for det første kommer vi til at opleve adskillige gæster, og for det andet skal de gæster virkelig oppe sig, hvis de skal dele scene med Pede B og Noize.
Som scenekunstner har Pede B oparbejdet en fantastisk autoritet. Han skifter problemfrit mellem at rappe sine vers til perfektion, selv de der er lange som lysår, og at interagere med publikum, som han taler til som om de er hans forlængede familie. På "Rap Om Det Som Du Kan Se" er der selvfølgelig freestyle fra Fight Night-champen, og den sidder så meget i skabet, at hans flow knap afviger fra de skrevne vers, da han buster:
"Der står en fyr med oppustet Corona / Han er en frisk fyr / Hvis han har børn håber jeg ikke han bruger den som badedyr / Jeg siger fy fa'en / Derovre står en fyr og vifter med en banan / Det er noget jeg godt ka' li' / For nede i Mexibar laver de fede banana-daiquiri!"
Her er det også på sin plads at rose hæderskvinden, der valgte at vise sine bryster frem i forbindelse med seancen, men størrelsen uanfægtet forstår jeg godt, at Pede ikke så dem på 150 meters afstand.
Jordnær visdom fra en trofast Roskilde-gænger
Til trods for, at der er skruet sindssygt op for set-uppet, holder Pede B det helt jordnært. Han fortæller at dette er første gang han ikke har sovet på festivalen, siden han var 17 og udøser af sin visdom omkring, hvordan man scorer ("Hun Vil Ha") og ikke nødvendigvis behøver at rykke for meget med træbenet ("Danser Ikk"). Bandet spiller fantastisk, og her mener jeg ikke bare de klassiske musikere og rockmusikerne.
Orkesterlederne Adam Sampler og DJ Noize sørger for en stram lyd og i et gåsehudsfremkaldende øjeblik fremstår scratchlydene fra verdensmesteren Noize helt nøgne, alt imens publikum klapper overraskende tight, så et beat nærmest opstår.
Det er naturligvis et sats, at have så mange gæster med. Det kan godt ende med, at kunstneren drukner i hjælpekokke. Men selv da L.O.C. entrerer scenen iført et look, der ligner noget fra Peaky Blinders og Ankerstjerne buster sit livs vers, alt imens unge, skønne Emilie Moldow spreder smuk vokal ud over Arena på "Min Liga Remix", er det Pede B, der som er epicenter for det jordskælv af en musikoplevelse, der ryster publikum.
Tårerne triller
Gæsterne er for talrige til at nævne alle sammen, men lige fra soulsangeren Bashir der gæster "Hveps I Et Glas" til rapgeniet SuparDejen, der slagter "Den Mørke Side Af Månen" føjer de alle sammen, undskyld udtrykket, byggesten til Pede B's svendestykke. Alligevel vil jeg sige, at det mest fornemme navn på gæstelisten er hende, der også lægger navn til en af Pedes allerfineste udgivelser; "Vi Hjerte Alberte".
Nu må I fandme bære over med en sentimental sjoller. Det er sjældent, jeg lader en tåre trille i offentligheden. Men jeg kunne ikke undgå at flæbe, da den smukke, sarte kvinde lægger sin livevokal på "Væk Herfra". Pede og Luxxx' vers om død bliver uhyggeligt nærværende, og det er som at få et kæmpestort kram af de mest empatiske musikere i verden.
Den bedste nogensinde
Der er utallige andre højdepunkter og gæster, der fortjener hæder og ære, men det hele går faktisk op i højere enhed, da det samfulde band spiller "Når Mørket Falder På" i en fantastisk rocket version, og isbjørnen Pede B indkapsler alt det, en rigtig rapper skal kunne. Han rapper fantastisk, han fortæller nærværende historier, og han formår at kommunikere det til publikum, selvom de ikke nødvendigvis ved, hvad Svanemølleværket er, eller hvad det betyder at forholde sig passivt som Jay-Z i en elevator.
Pede "De siger, jeg er produktiv / Jeg siger, jeg ikke er doven" B leverede den bedste danske rap-koncert på Roskilde, jeg nogensinde har oplevet.
Pede B, Arena, Roskilde Festival, fredag
