Se billederne: Rødhårede Evelina vandt nøgenløbet

Gyngende bryster og dalrende tissemænd.

Der var bar hud for alle pengene for de mange nysgerrige tilskuere, da Roskilde Festivals traditionelle nøgenløb blev skudt i gang med et brag lørdag kl. 13.

Ti modige deltagere af hvert køn spænede afsted på banen kun iført sko og intet andet i jagten på sejren, der som altid udløser en gratis Roskilde-billet til næste år.

SE ALLE BILLEDERNE HER

Fra starten lagde den stærke, robuste islænding Pétur sig helt forrest i løbet. Her holdt han uden problemer føringen i de tre runder, løbet varede og kunne løbe over målstregen som en suveræn vinder.

- Det føles fantastisk. Det er det lykkeligste øjeblik i mit liv, sagde den forpustede Pétur bagefter. 

SE ALLE BILLEDERNE HER

Også hos de unge kvinder måtte de danske deltagere kigge langt efter en udenlandsk bagdel. Her løb den rødhårede svensker Evelina af med sejren foran næsen på sine konkurrenter.

- Jeg fortalte mine forældre i går, at jeg stillede op. De ønskede mig held og lykke, udtalte hun glad efter sejren, mens hun drak en velfortjent, kold øl.

Igen i år har det slet ikke været noget problem at finde frivillige nudister. Tværtimod.

SE ALLE BILLEDERNE FRA 2011 HER
 
- Der var omkring 50 unge mænd, der tilmeldte sig. Da vi kun skulle bruge ti af hvert køn, måtte vi holde seks indledende runder torsdag og fredag og lade de bedst gå videre til finalen, fortæller den ansvarlige for nøgenløbet, Mathias Munch, til bt.dk

Det er 15. år i træk, at Roskilde Festival afholder nøgenløb.

Læs også:

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her