Roskilde Festival sløjfer fra 2015 den seniorordning, der har tilladt ældre gæster at deltage gratis i festlighederne på festivalens sidste dag.

»Vi har valgt at lukke ned for ordningen for gratis indgang for folk over 65 år om søndagen,« siger Christina Bilde, talskvinde for Roskilde Festival.

Roskilde Festival har haft ordningen for seniorerne gennem flere år. I 2014 blev aldersgrænsen sat op til 65 år, efter at have ligget på 60 år.

Årsagen til sløjfningen er ifølge Christina Bilde, at ordningen blev introduceret til folk, som ikke kendte Roskilde Festival eller ikke havde deltaget.

»Det har de fleste over 65 år nu haft muligheden for. Så selvom der er mange, der har brugt den, så synes vi ikke, at der er nogen grund til at holde fast i den,« siger hun.

BNB