Den danske festivalsommer er halvt i gang. BT gør her status, efter vi har dækket landets fem ud af de seks største festivaler: Jelling, NorthSide, Tinderbox, Copenhell og Roskilde. Den sidste er Skanderborgs Smukfest, der finder sted i august.
Rockfestivaler er det nye Melodi Grand Prix
… det gælder selvsagt ikke musikalsk. Men de senere år har vi set yngre generationer, der er vokset op med grunge, hiphop, diverse former for electronica, NU rock, indierock og –pop og hvad har vi, stille sig i forreste række foran de kunstnere, de tidligere afskrev som banal SFO- eller far og mor-musik.
Det er der ikke noget nyt i. Danske plus 50-kunstnere har i årevis, også mens de var minus 50, levet af små og mellemstore danske musikfestivaler.
Men det er nyt, at det urbane ungdomspublikum smider hipsterskægget og skråler glade med på ’Susan Himmelblå’ og ’Stupid Man’. De senere år har jeg igen og igen oplevet store samlende danske musikere som Gnags, Poul Krebs, Thomas Helmig, Lis Sørensen og Kim Larsen, der alle kunstnerisk havde deres storhedstid i 80erne, samle generationerne på de største festivaler. Minus Roskilde.
Det er det samme som i 90erne med Poul Kjøller og Melodi Grand Prix i 00erne. Kulten er blevet en folkefest.
Der går dog nok et stykke tid, før vi ser Kandis på Heartland Festival.
Det musikalske ambitionsniveu stiger
En gang oplevede jeg en dansk rockgruppe på den hedengangne Midfyns Festival holde en pause, fordi et medlem skulle tisse og et andet have ild i en pibe, mens den bimlende skæve sanger talte om løst og fast. Især løst.
Det ville kun forekomme i dag som en ironisk kommentar. Alle musikere er top tændte, når de går på scenen. På godt og ondt skal musikere leve af koncerter, merchandise og rettigheder på et hårdt presset marked. De ved godt, at de ikke er bedre end deres sidste optræden.
Specielt ikke i dag, hvor 3 mio. danskere er deres egne anmeldere på de sociale medier. Bare tre eksempler: På sin eneste festivaloptræden i år, som han så også har fået (tinder)boksen for, kom Lukas Graham stormende med det helt store udtræk. Jacob Dinesen trykkede den af under et skybrud. Phlake gjorde sig virkelig umage som åbningsnavn på Roskilde.
Glimmer er årets mode
Glimmer på kinderne er årets modeflip - eller undskyld Heartland: fashion statement - på de danske festivaler. Hvorfor? Aner det ikke. Overtegnede ved mere om faunaen i Mozambique end om mode.
Den orange følelse endte som forkølelse
Festivalen i Roskilde er med sin historik og 130.000 gæster en af verdens største og vigtigste. Men modsat mange andre store festivaler i ind- og udland er Roskilde drevet af en fond. Musikbudgettet er relativt mindre end på sammenlignelige festivaler i udlandet.
Det betyder, at festivalen har opgivet at tiltrække A-navne – med store B-navne som The Weeknd og Foo Fighters som en slags undtagelse. Den tysk finansierede konkurrent i Aarhus løb af med Radiohead.
I år havde Roskilde valgt at skifte hest i vadestedet og præsenterede derfor et program uden museumsrock i form af definerende rockstjerner som McCartney, Springsteen og Rolling Stones.
Hvem skulle det næsten også være? Guns N’ Roses (som det kunne have sjovt at høre med ordentlig lyd), Coldplay, U2, Lady Gaga, Madonna, Beyonce og hendes mand, Jay Z, er ude af Roskildes økonomiske liga. Tilbage er der navne som f.eks. Father John Misty, som kan være fin nok – i Arena – men som aldrig kommer til at skabe den store omfavnende smat-følelse.
Jeg forlader for første gang, ud af 23, Roskilde med fornemmelsen af at have haft de bedste oplevelser på stop i Avalon, Pavilion og et enkelt besøg i Gloria. Det vil festivalen sige bekræfter dens formål. Men den der Orange teltdug forpligter.
Greed is good
… som Gordon Gekko siger i ’Wall Street’. På NorthSide og Copenhell har vi oplevet et stigende besøgstal. Med lange køer og ’trafikpropper’ til følge. Der var hård kritik bedre steder. På NorthSide oplevede jeg personligt en deltager få et angstanfald, hvor indgangen munder ud i festivalpladsen, og hvor der ofte opstod propper i år.
Som BTs Steffen Jungsersen – med stor kærlighed – siger om Copenhell:
»Mange har forståeligt udtrykt bekymring for, at festivalen i år lukkede for mange ind - og dermed gav køb på deres adelsmærke: Plads til alle - foran scenerne, ved barerne og boderne samt minsandten ved toiletterne.
Ikke nu længere hvis 2017 er noget at dømme efter. For første gang oplevede jeg flere gange decideret dårlig stemning på Copenhell.
Helt fra bunden at mit hårdtprøvede hjerte: Lad nu ikke Copenhell miste resten af uskylden, få de samme skavanker som alt for mange overrendte festivaler. Skær antallet af billetter ned igen - og så giver jeg sgu' gerne slip på de øverste topnavne.”.
I øvrigt virkede det som om, NorthSide modsat Roskilde var uforberedt på den megen regn. Trods en syvdages prognose, der sagde regn, regn, regn. Når det regner i Danmark, drypper det som regel også på Aarhus.
God mad
De fleste små og store festivaler er hoppet med på music and food-bølge på de internationale festivaler. Der er ikke andet end at sige: ja, maden er heldigvis blevet mærkbart bedre de sidste år. Og dyrere. Men hvad blev der af Mor Toves æbleskiver i Roskilde?
Pilen peger på far og mor
Og en genudsendelse fra sidste år:
Kan vi ikke blive enige om, at når en festivaldeltager stjæler en handicappet piges kørestol i Roskilde, når unge i det hele taget stjæler og igen og igen ydmyger flaskesamlere også fysisk, når unge mænd bliver grænseoverskridende overfor og voldtager unge kvinder, når deltagere skider på andre deltageres telte, når mængden af billige stoffer på især Roskilde angiveligt er steget de senere år, når titusinder af unge efterlader værdier for et trecifret millionbeløb, som det tager Roskilde Festivalen tre måneder at rydde op i.
Ja, kan vi så ikke blive enige om, at det hverken er Roskilde Festivalens, politiets eller den statelige overlærer Andersen i Matadors eller andre læreres skyld.
Pilen peger på far og mor.
Danmarks største festivaler
Roskilde Festival: 130.000 besøgende
Smukfest i Skanderborg 47.000 (2016)
NorthSide 40.000
Tinderbox Festival: 35 – 36.000, ifølge festivalens egne oplysninger.
Jelling Festival, ml. 30 og 35.000
Copenhell 23.000
Heartland 15.000
