**
(2 ud af 6 stjerner).
En halv time forsinket vadede Rihanna ind på scenen i et outfit, der lignede ren søndagshygge for superstjernen. Og straks var hun tilgivet for den 30 minutter lange forsinkelse, som havde udløst en mindre pibekoncert ikke længe inden.
Med den smukke 'Stay' gjorde hun da også et glimrende forsøg på at holde på de folk, som skulle være på vej væk.
Og på andet nummer, 'Love The Way You Lie', var folk allerede i posen og havde overgivet sig fuldstændigt. Også selvom hun fik hittet overstået på noget, der minder om 15 sekunder - en kedelig uskik blandt mange store musikere.
Men når man kommer en halv time for sent og i øvrigt har bagkant på i form af en anden musiker, som skal på efter en, så har man naturligvis også lettere travlt.
De næste tre numre blev liret af på fem minutter. Men okay, så er 'Birthday cake', 'Pour it up' og 'Numb' altså ikke så gode numre, at man skulle gide at høre dem i mere end kvart længde (og det er lige før, jeg ikke engang gider påpege, at ironi kan forekomme).
Og sådan fløj de første 20 minutter af koncerten nærmest af sted. Huhej.
12 numre på 30 sekunder
Men det stoppede ikke der. For også med 'Live Your life', 'Run this Town' og 'All of The Lights' foregik det i et lyntempo af et medley, med 30-40 sekunder af hvert nummer og så videre. Hvis jeg havde ejet en Crazy Daisy i en provinsby og dj'en havde leveret sådan en omgang, var personen blevet kylet på porten så hurtigt, at vedkommende ikke engang kunne nå at drikke sin Mokai færdig.
Rihanna havde efter 30 minutter spillet 12 numre, danset uden sang adskillige gange og også lige nået at forlade scenen flere minutter, mens hendes dansere gav prøver på deres kunnen. Imponerende på en ikke specielt flatterende måde.
Bortset fra ovenstående ting ved Rihanna, som den superstjerne hun er, godt, hvordan hun skal få publikum på sin side. Blandt andet ved at udtale Smukfest til perfektion, fortælle publikum at de er de vildeste nogensinde og, ja, selvfølgelig iføre sig en Smukfest-top. Og sidst men ikke mindst at spille en seriøs mængde hits - omend i noget beskårede udgaver, som beskrevet ovenfor.
Når Rihanna gav mere end et minut af et nummer, var det på de nye numre fra 'Anti'-albummet som 'Work' og 'Desperado'. Men i fuld længde var de heller ikke.
Fest i Næstved - igen
Jeg får minder om en 50 Cent-koncert også på Bøgescenerne for nogle år siden, hvor mønsteret var det samme: Et minut af et nummer og så haste videre til det næste. Den anmeldte jeg for et andet medie. Det var heller ikke godt.
Dengang beskrev jeg det som en fest i Næstved hos min gode ven Bo, der har for vane at skifte nummer på anlægget midtvejs inde i hvert nummer - inden vi tager på 'Daisy'. Og hvis Rihanna kan genbruge opskriften fra 50 Cent, så kan jeg også.
Selvom publikum endte med at stå og hoppe med på numrene til slut, så blev det en noget amputeret fest i bøgeskoven ved Skanderborg.
Hvis jeg skal sige nogle positive ting om Rihanna på Smukfest - og her kommer en lille anmelder hemmelighed - så er det nemmere at skrive en anmeldelse, hvis man er lidt eller meget skuffet. Så tak for det, Riri. Og så giver de lynhurtige skift mellem numrene en illusion af, at der hele tiden er gang i den, hvilket der egentlig også var, når man skal gennem så mange sange på så kort tid, så jeg følte mig da underholdt i pæne dele af koncerten. Og så var lyden faktisk mere end god, men den ros skal nok gå til lydfolket på Smukfest.
Alt i alt en skuffende "koncert". Men hey, det er heller ikke nemt at komme efter selveste Kim Larsen – som spillede lige inden.
