*****
(Fem stjerner)
Dansk Heavy Metals nationalhelt King Diamond kæmpede en – trods alt – vellydende kamp mod vejrgudernes inkontinens.
Well, skal jeg sige jer lige præcis hvornår det bliver endog rigtig svært at nyde musik – så god samme end måtte være?
Det bliver det, når vejrguderne for anden aften og nat i træk på Copenhell vælger at udstille deres ærligt talt ellers så rigeligt dokumenterede inkontinens.
Således sejlede det atter ud fra blikkenslager-mareridtet i det højre, få numre efter at King Diamond var gået på scenen ved 23-tiden fredag aften. Og modsat Scorpions, som stod i samme situation aftenen før, er King Diamond hverken musikalsk eller som person en mand, som konstant trækker folk op til party.
Ikke at der er noget som helst forgjort ved det, men som titler som ”A Mansion In The Darkness”, ”Come To The Sabbath” og ”Black Horsemen” turde mere end antyde, er vi på anderledes mørklagte (og mudrede) stier, end vi var med The Scorpions’ festhymner.
Det kræver en grad af koncentration hos lytteren, som King Diamond ikke evnede at trække frem hos publikum, og det tror for så vidt – undskyld! – Satan med det vejr.
Synd og skam for med et så velspillende band som de gutter, King omgiver sig med i disse år, havde sættet, som bl.a. bød på en gennemspilning af hele det klassiske ”Abigail” album, så afgjort fortjent en bedre skæbne.
Nu blev skæbnen imidlertid, at publikum blev skyllet væk fra festivalpladsen i hobetal. Det er nu engang svært at holde publikums opmærksomhed fanget, når de hele tiden skal stå og tørre vand ud af øjnene i stedet for at koncentrere sig om løjerne på scenen.
Fire stjerner til deling mellem King og de i publikum, der holdt ud.
Og kom så snart tilbage King Diamond – indendørs og også gerne med nyt materiale. Det er trods alt netop i disse dage ni år siden den seneste, ”Give Me Your Soul. . . Please” udkom.
King Diamond, Copenhell, fredag nat
