Har du en god historie, et foto eller en video fra festivalen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os på her på Facebook.

Onsdag bliver årets Roskilde Festival skudt i gang, når festivalpladsen åbner. Men allerede i flere dage har titusindvis af glade gæster indtaget de store campingområder på markerne uden for Roskilde. Men hvor ligger folk? Det hjælper vi dig med her i artiklen.

På Roskilde Festival kan man finde mange forskellige typer personer. Og nu giver BT dig det store overblik over, hvilke typer, man finder hvor på pladsen, som i en uges tid lægger hus til omkring 130.000 mennesker og dermed danner landets fjerdestørste by.

Vi begynder vores rundtur helt ude i Vest.

Jyde-ghetto
De ELSKER at bruge næsten al deres tid på campingpladsen på at spille ølbowling. Og så har de fundet sig en skøn jydekoloni i Vest.

Efterskole/gymnasie
De har den - ifølge dem selv - den bedste plads på hele festivalen. Og det kræver tid, masser af tid, at få de pladser, da man skal ligge i lang kø. Og tid har efterskoleelever/gymnasieelever rigtig meget af. Desuden er det også området, der aldrig sover, og hvor man altid kan finde en fest.

Turister/udlændinge
De anede ganske enkelt ikke, at man skulle komme i god tid og ligge i kø. Derfor er de endt helt nede i det område, som hedder P. Her er langt til det meste, men også forholdsvis roligt om natten.

40+
De gider ikke et koldt og klamt telt, og de gider ikke varme dåsebajere - det har de prøvet. Så nu har de rigeligt med penge, og derfor betaler de sig fra det ved at ligge i campingvogn, langt fra festivalpladsen.

Charter-typerne
De ligger tæt på badesøen, så de kan gå i vandet og vise deres veltrænede sixpack og bikinibro frem. I virkeligheden har de fundet ud af, at det var en fejl at tage på Roskilde. De tager til Alanya næste år i stedet.

Miljø-elskerne
De typer, som egentlig ville have ligget i campingvogn, men de mener, den er dårlig for miljøet, og derfor er det her område bedste alternativ, hvor der bliver ryddet op, og miljø er i høj kurs.

De magelige med penge nok
Den 30-årige hipster, som ikke har tid/gider ligge i kø. Samtidig har folk her penge nok til at betale sig fra, at teltet allerede er slået op.

Curlingforældrene
De holder på parkeringspladsen og venter troligt på deres elskede barn i timevis - ofte har de friske forsyninger med.

Nørderne
I Dream City, som området hedder, har de brugt måneder og tusindvis af kroner på at bygge deres megafede camp. De holder daglige events, blandt andet årets nøgenløb.

Smarte medie- og PR-typer
Sagnomspåndet sted, som i virkeligheden er fyldt med selvfede personer, der vist nok er klar over, at der også er noget, der hedder campingområdet.

Hvem ligger hvor?
Hvem ligger hvor? Foto: Roskilde Festival / BT
Vis mere