Danmarks Smukkeste Festival har efter nogle år igen fundet en form, hvor der er plads til festivalens adelsmærker

DANMARKS SMUKKESTE FESTIVAL 2012, Skanderborg, 4 ud af seks stjerner

Som inkarneret frontkæmper for Danmarks Smukkeste Festivals mange kvaliteter har jeg i de senere år med en vis bæven fulgt festivalens udvikling.

For der har i de senere år i perioder været ubehageligt trangt på festivalen - specielt foran hovedscenerne, når de sikre publikumsfavoritter spillede. Og hér mener jeg ubehageligt i den forstand, at i hvert fald jeg begyndte at frygte ulykker, og hvordan man i givet fald ville få plads til at håndtere dem.

Og hvis ikke dén slags giver køb på festivalens fineste kvaliteter som eksempelvis en hensyntagen til publikums velbefindende, som altid har været enestående i Skanderborg, så ved jeg sgu ikke, hvad der gør.

Mere plads foran scenen

Men festivalchef J.P. Andersen lovede for to år siden, at man var i gang med diverse tiltag for at mindske presset på den hårdtprøvede skov. Blandt andet ved at udvide publikumsarealet ned mod søen, skabe flere aktiviteter for publikum i festivalens kroge og - vigtigst - at skabe flere adgangsmuligheder til hovedscenerne og dermed undgå de til tider ulidelige flaskehalsproblemer, som er opstået dér i de senere år.

Og resultaterne af de tiltag så man ved årets festival - selv til de største navne var der plads foran scenerne, stemningen på pladsen generelt var markant bedre end længe, og dermed var der igen mulighed for at nyde Smukfesten.

For denne festival har i en branche, hvor selvhøjtidelighed ofte har været et malplaceret adelsmærke, altid insisteret på, at Skanderborgs adelsmærke var viljen til fest, fede tider for alle - som i ALLE - og som det vigtigste: plads og hensyntagen til alle de mennesker, som betaler i dyre domme for at være med i festivalens fem dages ’anti-dagligdag’.

Årets oplevelse

Så vil jeg gå forholdsvis let henover, at musikprogrammet nok savnede et par virkelig solide rocknavne øverst på plakaten, samt at festivalen fuldstændig forfejlet troede, at indie-foretagendet White Lies ville gøre sig som ét af hovednavnene.

For selv i et halvsløjt musikår er der fine oplevelser at hente i Skanderborg. Og så siger man herfra tak til så forskellige folk som Blur, Sanne Salomonsen, Magtens Korridorer, Allan Olsen, Tim Christensen og - minsandten - Bryan Adams. Sidstnævnte var årets oplevelse og i bedste Skanderborg tradition en gigantisk fest. Dén havde jeg sgu ikke set komme efter så mange år.

Men sådan skal det sgu være og med samme Adams’ ord - når vi er på festival, skal vi vel alle have lov at være ’18 til I Die’.

Det får vi lov til i Skanderborg og tak for det...