Hjælp politiet: Denne tyvebande lænser Roskilde

Fire langfingrede østeuropæere, en kvinde og tre mænd, efterlyses af Midt- og Vestsjællands Politi. I den forbindelse har politiet valgt at offentliggøre billeder fra et overvågningskamera fra et posthus.
 
Se godt på disse fire personer, tre mand og en kvinde med et lille barn på armen. Politiet har en bestyrket mistanke om, at de er en tyvebande, der går på organiseret rov på Roskilde Festival, hvor de plyndrer værdigenstande fra telte og festivalgæster og sender det ud af landet.  

Ifølge politiet er de fire formentlig rumænere. De afleverede onsdag en pakke på Posthuset på Jernbanegade i Roskilde, der skulle sendes til udlandet. Det var ikke første gang, de fire havde været på posthuset og sende en pakke, og det fik en opmærksom medarbejder til at finde det så mistænkeligt, at politiet blev alarmeret.

Hjælp politiet

I samarbejde med SKAT blev pakken åbnet, og det viste sig at give pote. Pakken var fyldt til randen med 27 smartfones, herunder iPhones samt digital kameraer og iPods.

Politiet efterlyser samtidigt en beigefarvet 9-personers Chevrolet med spansk indregistrering, som blev stoppet af politiet søndag 1. juli i Roskilde by. Politiet kan nu kæde den sammen med tyvebanden, da en af personerne i bilen havde samme navn som afsenderen på pakken med tyvekoster på posthuset.

Hvis man har oplysninger om tyvebanden eller bilen, skal man ringe til Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 114 eller 46 35 14 48.

 

Læs også:

Prøv BT 1 måned for 98 kr + adgang til avisen på mobil og iPad.

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her