Det er ikke kun teltgængere og nøgenløbere, der i disse timer gør sig klar til årets uden sammenligning mest omtalte koncert på Roskilde Festival, når Rolling Stones torsdag aften sætter deres fødder på Orange Scene.

Festivalen fik således fornemt besøg, da kronprins Frederik og kronprinsesse Mary ankom omkring klokken 17.

roskilde kendte

Omringet af PET-folk, fotografer og journalister, steg parret ud af en turistbus, der til lejligheden havde fragtet dem, samt flere andre til den store dyrskueplads i Roskilde. Og der var ikke nogen tvivl om, hvad parret var kommet for at høre.

- Vi skal da se Rolling Stones, selvfølgelig skal vi det, sagde Kronprinsen til de fremmødte journalister, inden de blev dirigeret ind i et teltområde kun forbeholdt musikere.