Historien om Marie Keys enorme succes er fortalt så mange gange, at man kan spørge, om hun mon efterhånden selv tror på den.
Bedømt efter en godt nok halvfugtig koncert i stænkregnen må svaret være 'ja'.
Keys samtidigt finurligt ironiske og nøgne ord har det godt på festivalscenen. Sagt på en anden måde, Marie Key har fundet menneskeligheden i maskinerne, og publikum knuger den til sig.
To glimt fra dagens koncert her på Tinderbox står tilbage, her mens britiske James Blake maler moltunge gråvejrs-lydkollager i baggrunden.
Det ene glimt: Da Key sang 'Skagen' alene med sin akustiske guitar - og blev filmet bagfra af kameraholdet. Dér på storskærmen så man hende stå med sin kantede, altfavnende sang om at miste med et smilende, lyttende publikum foran sig. Manden ved billedmikseren fastholdt klogt øjeblikket på skærmen.
Det fortæller bedre end ord, at Danmark har taget Key til sig. Præcis som i andet glimt. Hvor hun opførte sin faste danserutine til 'Dans'. Ren slapstick med publikum som medspiller
Så kan man indvende, at det for de heldige, der har været med fra begyndelsen, er så som så med magien i dag, hvor sange som ’Uopnåelig’, 'Langt ude', 'Uden forsvar', ’Tænker du vi danser’ og ’Skagen’ er spillet så mange gange live, og publikums og Keys gensidige overraskelse er blevet til genkendelsens glæde.
Men Key har tydeligvis taget skridtet fra intim til fælles syng-med-eje uden, hverken hun eller sangene - eller den musikalske fremførelse, som den lød i dag på Rød Scene - har mistet sin nerve, eller er blevet en trivialitet.
Der var syng-med og spas, en stadig mere afklaret kropslighed i leveringen af de tunge hiphop-inspirerede dancebeat. Med ny soulet tone på sangene fra det seneste album 'Tænker du vi danser'.
Især er Keys kompagnon Andreas Sommer mere og mere med på scenen, bl.a. med noget guitar-spade. Han udstråler ejerskab til succesen - helt berettiget som medkomponist og producer på Keys to album.
Marie Key, Tinderbox, Rød Scene, fredag
