Med albummet ’Brace Against the Storm’, der udkom sidste efterår, gjorde Jacob Dinesen 2016 til sit år. Tal om et rockgennembrud, og pilen peger mod ham.

Stjerner som Justin Bieber, Robbie Williams og Volbeat blev vippet af hitlistetoppen og sendt direkte ud i marsken, da tønderdrengens album udkom. Lige siden har han været på en et hundrede procent udsolgt turné frem til dagens åbningskoncert på Tinderbox.

Hvor man til gængæld skulle være festivallandets svar på komiske Ali for at bruge udtrykket 'udsolgt' uden at blive angrebet af samvittighedskvaler.

Et par hundrede var fra begyndelsen mødt frem til en koncert, der oven i købet efter en halv time blev angrebet af en voldsom byge. Udover jævn småregn hele vejen igennem.'

Cudos til Dinesen

På den baggrund al mulig cudos til Dinesen for at give sig selv helt på en i øvrigt drivvåd scene.

Mon ikke han indimellem kan være en smule træt af sammenligningerne med ham dér fra USA’s svar på Tønder, New Jersey. Sådan er det med inspirationens nådestøv, når det lyser så åbenlyst, som her; det kan ikke bare børstes af. For nogle en gave, for andre en forbandelse.

Jacob optræder i vest og t-shirt, som Bruce Springsteen ofte gør. Hans gåtur rundt i smatten mellem publikum, kunne være gået i Bossens sko. Den potente attitude med guitaren.

Dinesen er knapt rundet 20 og synger allerede med ekko af et langt liv – også, og det er vigtigt, live, hvor der trods alt er færre muligheder for manipulation end i et studie.

Trods autotune og hvad har vi. Et sted i 'Jessie' tænkte jeg mere på Leonard Cohen og Nick Cave end på 22-årig dansk knejt.

Jacob Dinesens sang rummer ikke bare varme og Jack Daniel's, den har den særlige klang af brede horisonter, som hos de største sangere med folkbaggrund.

Bandet tog kampen op

Der skulle ikke mange akkorder på de to guitarer eller slag på trommesættet til, før man fornemmede begyndelsen til en rejse ad hvilken som helst highway i det amerikanske heartland. Hvor man, hvis man endelig skulle finde på at stoppe, ville finde sig selv i en snask, hvor truckdriveren ved baren er lige så barket som trævæggene.

Allerede i første nummer tog Dinesen og hans tre mand store band kampen op for at fange og fastholde det fåtallige publikum i sin favn.

Dinesen optræder allerede rutineret ikke bare som sanger, men også som performer.

Især i et par ældre numre som ’Dancing Devil’ og ’Get Off My Back’ som en fuldblods entertainer med styr på sine virkemidler og publikum.

Lige så ægte begejstret, man under en lammende regnbyge kan blive over, at et ungt sangskrivertalent som Dinesen uden vaklen fastholder americana-traditonerne i en branche, hvor en mindre end middelmådig komiker med solbriller og guldkæder er den helt store sensation.

Lige så vel kan man savne lidt større melodisk nuancering i Dinesens sange, når de spilles live på scenen.

Dinesen har baggrund i folkemusik, og hvis man lytter efter på 'Brace Against the Storm', bl.a. i titelnummeret, høres en tydelig keltisk klangsætning i hans sang og melodiskrivning.

Og da vi nu alligevel er ude på metaforernes odensianske overdrev, kan man sige, at udsigten fra de tågede skotske bjerge går tabt, når musiken spilles live lige ud af landevejen af det fire mand store rockband. Som i øvrigt allerede virker ganske sammenspillet, trods et par bøffer undervejs.

Der er både sjæl og hjerte på 'Brace Against the Storm'. Den følelse kan være svær at fornemme hos sangeren live.

På den anden side - på et tidspunkt under koncerten, hvor bassisten Jens Pilgaard lurende spillede let duvende, trommeslageren Jonas Sandberg ligesom følte sine forsigtige slag frem, Dinesen lod den akustiske guitar følge rytmen og guitarist Rasmus Rydahl lod sin distortion ud af flasken, opstod et af de øjeblikke, hvor musikken bliver større end vejr, vind og skæve forbipasserende.

Et af de øjeblikke, der gør det værd. Og´de er sjældne i et musiksupermarked, som en festival, også er.

Ligesom talenter som Jacob Dinesen er alt for sjældne.

Jacob Dinesen, Tinderbox, red stage, lørdag eftermiddag.