Den britiske sangerinde Emeli Sandé er ramt af sygdom og er nu aflyst som hovednavn på Nibe Festival.

Det oplyser festivalen i en meddelelse.

Det var planen, at Emeli Sandé skulle optræde torsdag som et af festivalens i alt tre internationale navne. Men det bliver altså ikke til noget.

Helt op til aflysningen har Nibe Festival været i dialog med den britiske sangerinde.

'Men uanset om man er musiker, lærer eller tømrer, så kan man altså blive syg,' siger festivalleder Peter Møller Madsen ifølge pressemeddelelsen.

Til gengæld er det godt nyt for dem, der lytter til Rasmus Seebach.

For med kort varsel har den 37-årige sanger, der til daglig bor på Frederiksberg i Købenavn, sagt ja til at erstatte britiske Emeli Sandé.

Torsdag kl. 18.30 vil han således træde op på Stor Scene.

Nibe Festival er Danmarks 6. største festival. Den løber fra den 28. juni og frem til den 1. juli.

Emeli Sandé. Her ses hun på scenen under Northside Festival i Aarhus.
Emeli Sandé. Her ses hun på scenen under Northside Festival i Aarhus. Foto: Camilla Rønde
Vis mere