Den danske R&B-sensation Phlake fik aldrig rigtig gang i festen, da de åbnede Roskilde Festivalens Orange Scene.

Phlake er med i et eksperiment, sat i verden af bl.a. Sundhedsstyrelsen og Roskilde Festival. Phlake-fan Nanna, der vist stod nede ved lydmikseren, havde fået påmonteret en hjernescanner, der grafisk skulle bevise, at musik i sig selv aktiverer samme nydelse som diverse rusmidler.

Med det sympatiske formål at vise, at man ikke nødvendigvis behøver at fylde sig til neanderthalerstadiet med sprut og stoffer for at opleve nydelse.

Et par gange under koncerten så man en grafik på storskærmen, hvor nogle lilla felter eksploderede som små nydelsesbomber i Nannas hjerne, mens hun lyttede til sine idoler.

Hvem ved, måske bliver det sådan med anmeldelser i en nær fremtid? I stedet for ord og stjerner en lille video med dansende lilla plamager.

Efter Phlakes koncert på denne overraskende solrige onsdag ville min film have bestået af nogle få langsomt svævende grålilla felter.

Phlake har taget, om ikke verden, så Danmark og enkelte udenlandske territorier med storm med deres smooth sovekammer-R&B. På mange måder en god historie om drengene fra Vestegnen, der med et stilsikkert greb om soulmusikkens fraser og virkemidler, rider med på endnu en R&B-revival på en popscene, der rækker fra koreanske K-Popnavne til Los Angeles. Og som ellers de seneste år mest har været påvirket af genrens hårdere forgreninger, som i hip hop.

Men den orange scene, som med en enkelt renovering har stået på samme sted, siden der var noget, der hed Marvin Gaye og Smokie Robinson – og dens publikum - bør hyldes med fest, når denne, en af verdens mest berømte rockfestivaler åbner dørene.

Phlake gik til opgaven med højt ambitionsniveau. Det må man give dem. Søjler og neonskilt på scenen, stor oppustet hund og nogle enorme oppustede kødben, der sejlede rundt mellem publikum. Svært ikke at trække lidt på smilebåndet af den besynderlige gimmick.

Det begyndte som en småtrippende fest i slowmotion. Som en musikalsk understrøm af indsmigrende funk. Både f.eks. ’So Faded’ og 'Something Better' er såmænd fine lyttenumre, raffineret produceret og sunget, som de er, af henholdsvis Jonathan Elkjær og Mads Bo Iversen med den overvældende sjælfulde vokal.

'Breakup Business' ligger på et satinbeklædt lagen et sted mellem Frank Ocean og Prince. På internationalt niveau.

Men med kun nogle få up-tempo numre som det nye 'Chunk’ og 'Costa Rica' som tilbud til et i øvrigt stort Roskilde-publikum endte åbningskoncerten som et lovlig phlækkert væg til væg R&B-tæppe. Sådan et blødt et, som det kan være fristende at lægge sig til at sove på.

Betegnende nok kom et af koncertens medrivende øjeblikke, da den fremragende bassist Louis Winding spillede en omgang klassisk svinefunk på sin bas.

Med en enkelt afstikker – den amerikanske duo Outkast – har Roskilde gjort det til en dyd at åbne med mere eller mindre upcoming danske navne. Dem er der heldigvis mange af. Faktisk også en del der spiller rockmusik.

Phlake, Roskilde Festival, Orange Scene, onsdag