Som ud af intet dukkede det 29-årige kultnavn Kevin Morby op på Avalon scenen med sine tre musikere. I løbet af en time nåede band og publikum at spille sig varme sammen i en af de unikke festivalstunder.

For bare et par uger siden kendte jeg intet til singersongwriter og storyteller Kevin Morbys musik, men på anbefaling lyttede jeg til de to seneste album, især det helt nye ’City Music’. Således opmuntret opsøgte jeg sent onsdag aften den amerikanske musiker i Avalon scenen.

Det blev en musikalsk rejse ind i et malerisk americana-land, hvor alle veje langs meget forskellige udsigter fra alt fra sneklædte bjerge til hvilken som helst skyline fører til en unik, tidløs lyd.

Sammenlignet med pladerne spiller Morby live et noget mere potent rock’n’roll udtryk ikke ulig Velvet Underground/Lou Reed i dennes velmagtsdage. Morby spiller sin rytmeguitar med et anslag og ’hvid hede’ som salig Reed.

Især samspillet med keyboard, lead- og slideguitarist Meg Duffy bragte tension på scenen i de numre, hvor hun spillede med slideguitaristens kølige udsyn, vistnok bl.a. i det fremragende ’Harlem River’, hvor Morby tager sværdslag med de store historiefortællere i amerikansk rock.

Men Morby og hans band er andet og mere end som så. Flere gange lignede lydbilledet noget mere sydligt og meget varmere end newyorkerrocken, The Allman Brothers tænkte jeg på. Creedence Clearwater Revival mest på grund af  Meg og Morbys guitarspil og nogle riff og brud.

Et andet nummer udviklede sig fra en mørk Nick Cavesk ørkenrotteblues til et dynamisk doors'k showstopper.

Det tredje nummer med den sigende titel ’1234’ lød som en parafrase over Ramones.

Det var en af de koncerter, hvor man endda meget tydeligt fornemmede, hvordan den i begyndelsen noget fåmælte Morby løsnede mere og mere op – samtidig med det fremragende band. Næsten rørende at se især trommeslageren slå med stigende dedikation, jo længere vi kom. Midt i sættet måtte Kevin Morby, ret akavet, låne bassistens mobil for at fotografere publikum.

’Hvor sødt’ som en kvinde bag mig sagde.

Ja, det er egentlig et meget betegnede ord. Sjældent brugt i anmeldelser.

Sødt at opleve en traditionalist bruge traditionen som afsæt til et unikt øjeblik. Koncerten onsdag aften med Morby og band var en af de totalt overrumplende Roskilde-oplevelser, hvor musikken viser sig som ens hjem. I en times tid.

Kevin Morby, Roskilde Festival, Avalon, onsdag.