Mew har spillet på Roskilde hele seks gange siden 1998, men ingen af gangene har de stået på Orange Scene med hele den oprindelige lineup. Da de fik deres Orange-debut i 2012, var bassist Johan Wohlert gået ud.

Han er nu tilbage, men forleden offentliggjorde Mew uden nærmere forklaring, at guitarist Bo Madsen havde forladt gruppen efter 20 år. Siden har bandet nægtet at udtale sig om bruddet, heller ikke da de besøgte GAFFA-standen tidligere i dag, og Bo Madsen har spankuleret rundt som en usynlig elefant på Roskilde – han kommer dog frem i lyset lørdag nat, når han spiller med Africa Express på Arena.

Mew har dog tidligere vist, at de har kunnet klare at tabe et bandmedlem og komme videre, og de har da også straks allieret sig med en ny guitarist, Mads Wegner (eks-The Storm, Anne Linnet, Tue West med flere), der dog ikke har fået status som officielt medlem (endnu?) Wegner var imidlertid trukket frem på scenen modsat Bastian Juel, der var Mews faste bassist under Johan Wohlerts "lost weekend" fra 2005-2014 og dengang altid var placeret bag de oprindelige medlemmer, sanger Jonas Bjerre, trommeslager Silas Graae og Johan Wohlert.

Wegner, der tidligere har spillet med Wohlert i The Storm, viste sig da også at glide fortrinligt ind i det som altid særdeles velspillende band, hvor Silas Graaes massive, alsidige trommer traditionen tro fyldte meget i lydbilledet, og hvor Wohlert fremstod som hårdtarbejdende indpisker, både musikalsk, visuelt og med mange kommentarer mellem sangene.

Gruppen lagde ud med de to nye, stærke numre "Witness" og "Satellites" med et flot lysmønster på bagsceneskærmen, inden de fortsatte med de velkendte hits "Special" og "The Zookeeper's Boy", der straks satte gang i fællessangen i den talstærke forsamling. I sidstnævnte sang skiftede Jonas Bjerre ubesværet mellem sin velkendte, imponerende falset og et knap så brugt dybere leje, han også fremviste i eksempel førnævnte "Witness" på udmærket vis. "The Zookeeper's Boy" viste også et gensyn med storskærmsvideo, et fænomen, Mew brugte til alle koncerter fra cirka 2000 og ti år frem, men herefter lagde på hylden.

"The Night Believer", et af de stærkeste numre på det nye album, "+-", blev visuelt fulgt af en smukt lysende stjernehimmel på storskærmen, der spillede skønt sammen med den rigtige, klare himmel og den let aftagende måne, der var fuld i går. En heftig stroboskopregn satte herefter ind, inden endnu en måne viste sig, denne gang på storskærmen til tonerne af "Beach". 18 år gamle "She Came Home for Christmas" fortsatte med den gamle storskærmsvideo.

"Snow Brigade" og "She Spider" fik endnu engang aktiveret publikum med henholdsvis fællessang og -klap, sidstnævnte med en flot guitarintro af Mads Wegner, der i øvrigt spillede på den samme, skramlede Fender Stratocaster-guitar i langt de fleste numre, og fik udnyttet den fuldt ud. På storskærmen så Jonas Bjerre næsten rørt ud, og han takkede også publikum for det store fremmøde. Senere fulgte en stribe sange fra det nye album, blandt andet "Clinging to a Bad Dream", hvor et citat af omkvædet til "The Zookeeper's Boy" fik aktiveret et imponerende a cappella-kor af titusind struber.

Hittet "Am I Wry? No" blev fulgt af et lysshow, der fik én til at tro, at en blitzkrig var brudt ud, og i det hele taget var lysdelen af Mews koncert, undskyld udtrykket, blændende. Forhåbentlig er der tale om lavenergipærer, ellers har Roskildes miljøvenlige profil et problem.

Den ti minutter lange "Rows" med en lang, temposkiftende, progrocket outro var en imponerende afslutning af hovedsættet og i øvrigt en live-premiere, men naturligvis skulle vi som altid sendes videre ud i natten med den ultimative Mew-ballade, "Comforting Sounds", som noget nyt – formodentlig grundet den nye guitarist – med en chorus-klingende effekt på guitaren, der gav nyt liv til klassikeren.

Der er også stadig masser af liv i Mew, der 20 år inde i karrieren trods medlemssvingdør fortsat er et prægtigt orkester. Og statistisk set får Bo Madsen comeback på Tinderbox Festival i 2024.

Mew, Orange Scene, Roskilde Festival, lørdag nat