Kampdruk og mange mennesker giver tit vold og ballade. Men på Roskilde Festival går det lige modsat. Forsker forklarer hvorfor.

Af Videnskab.dk

Festivalen kalder det The Orange Feeling. Følelsen af samhørighed, frihed og fællesskab. Alle, der har været på Roskilde Festival, kender The Orange Feeling.

Man ser stort set ingen slåskampe, voldtægter hører til de yderste sjældenheder, og dødsfaldene er med undtagelse af tragedien i 2000 tragiske enkelt-ulykker. Som festivaldeltager har man generelt en følelse af, at de andre festivalgæster passer på én og omvendt.

Også politiet kalder Roskilde Festival meget rolig. I år er der blevet anmeldt en del tyverier, men politiet har endnu ikke modtaget anmeldelser af vold, trusler, voldtægt eller grovere episoder. Sådan ser billedet ud hvert år.

Læs også på Videnskab.dk: Gode venner skændes ikke


Men hvad er det der sker, når man stuver omkring 100.000 mennesker med en gennemsnitsalder på 23 år sammen på halvanden kvadratkilometer og tilsætter øl og frie rammer?

Kristine Munkgård Pedersen er ekstern lektor på Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier på RUC. Hun har lavet en ph.d. om, hvordan Roskilde Festival organiserer sit publikum.

Hun mener, at Roskilde Festival giver festivaldeltagerne en unik chance for at bryde ud af vante mønstre og udleve en anden udgave af sig selv.

- Man er mere lidenskabelig, kærlig, vild eller venlig. Det er der måske ikke plads og overskud til i hverdagens trummerum. Roskilde Festival indbyder til, at man finder den side af sig selv, siger Kristine Munkgård Pedersen til Videnskab.dk.

Læs også på Videnskab.dk: Bliver man lykkelig af at være på festival?


Musikken spiller en central rolle i den proces, fordi musikerne formidler en tilstand af nærvær, sanselighed og følsomhed, som publikum kan spejle sig i og være en del af, forklarer hun.

Desuden er Roskilde Festival god til at skabe inddragende byrumsdesign, der stimulerer processen med at komme hinanden nærmere. Det kunne være en bænk, der er udformet, så du skal sidde ansigt til ansigt med en fremmed.

Derudover er der alle aktiviteterne som nøgenløbet og Camp of the Year, som er kammeratlige konkurrencer, som kan med til at skabe fællesskab.

- Det afstedkommer, at flere skejer ud og bryder de vante rammer. Så man stimulerer publikum til at være meget medydende og en deltagende del af festivalen, siger Kristine Munkgård Pedersen.

Læs også på Videnskab.dk: Er urinstøv farligt?

På festivalpladsen oplever man alle steder det alt og alle-favnende fælleskab. De rækker vand til de koncertgængere, der ikke selv kan få fat på noget ved hegnet. Hvis man går kold i solen, sørger venlige sjæle for, at man ikke ligger der ubeskyttet. Folk passer generelt rigtig meget på hinanden.

Kristine Munkgård Pedersen forklarer, at det der er lykkedes rigtig godt for Roskilde Festival, er at det er blevet et fælles projekt, hvor publikum har ejerskab til festivalen.

- Man tager sammen ud i en grusgrav for at være Roskilde. Når jeg tager af sted, så er jeg Roskilde. Det er alle de andre også. Hvis jeg går i byen i Jomfru Ane gade, så er det ikke et projekt, jeg deler med alle de andre røvhuller, siger hun.

Det kan være en del af forklaringen på, at 100.000 stive mennesker på en pløjemark ikke splitter det hele og hinanden ad. Fordi Roskilde Festival er deres.


Relaterede artikler på Videnskab.dk:

Oplad din smartphone i lommen på Roskilde

Roskilde Festival er den rene leg

Forskere nærmer sig opskriften på et hit