Lad os bare slå fast med det samme, at det næppe var De Enestes Tos musikalsk meriter, som gjorde at Simon Kvamm og Peter Sommers koncert på Roskilde lørdag aften endte som noget, som sagtens kan vise sig at tage prisen for ”årets fest” på Roskilde 2011.
Bevares, sange som ”Aftenbøn”, ”Det var det, der slog dig, da du faldt” og specielt den fine ”Hvem springer du for” er skam udmærkede numre, men de kvalificerer næppe i besætningen guitar, guitar, percussion og DJ som de helt store festreddere.
Som den opmærksomme læser vil være opmærksom på, har De Eneste To krydset min vej en 2-3 gange den sidste måneds tid, og faktisk er sangene allerede nu ved at være mig lidt småkedelige (til gengæld er teksterne gode at få forstand af, men det hér er ikke litteraturhjørnet). Kedeligt er Peter Sommers og – specielt – Simon Kvamms selskab imidlertid IKKE.
Som jeg tidligere har skrevet er Simon så populær i Danmark, at han – stort set upåagtet hvad han laver – blot skal stikke en hul hånd frem. Så kan han også rimeligt roligt regne med, at publikum sætter sig i den. Med god grund i øvrigt for Kvamm er og bliver en performer af En Vis Herres nåde, mens Peter Sommer supplerer ham perfekt i rollen som den stolte onkel, der ser smilende til, mens den evigt legesyge nevø går banzai forrest på scenen.
Det er afgjort værd at tage med i en times tid, og da i særdeleshed når De Eneste To tilføjer deres lovligt enslydende materiale med en inspireret gendigtninger af Blurs ”Song 2” (i D.E.T.s version hedder den ”Så forstå D.E.T.”) og Enyas ”Oronico Flow”.
Okay, Sommer og Kvamms kalas vælter næppe verden, men for en stund var den sgu’ da lige ved at vælte Roskilde.
