The Brian Jones Town Massacre er på mange måder en anakronisme i moderne rock. Musikalsk, i attitude og tekstmæssigt dyrker bandleder Anton Newcombe helt skamløst sine forbilleder i 60ernes rock.
Bandet, der skifter medlemmer, som rocken omkring Mewcombe skifter luner, indtog NorthSides grønne scene (som jeg med lånt jysk stædighed bliver med at titulere på dansk) med hele fire guitarister, bas og tromme.
Ganske som forbillederne Velvet Underground spiller bandet en gang solid stenerrock, baseret på lange, flydende, ofte improviserede guitarforløb, der får den tilbagelænede rock til flyde som et fragttog på tværs af det sydvestlige USA, hvor Newcombe har sine rødder. Et tog, der ruller afsted i sin egen tidslomme.
Bandets navn er inspireret af The Rolling Stones - og et kultisk masseselvmord - men der er mere americana (som f.eks. også The Grateful Dead) i det quadrofoniske guitarsammenspil.
Mest med Newcombe selv i rollen som singleguitarist. Det virkede egentlig meget fint sådan en sløv eftermiddag, selvom det i længden også blev lovlig ensformigt og indesluttet, selvomklamrende. Kun et par bluesinspirerede numre stak lidt ud.
The Brian Jonestown Massacre, Grøn Scene, lørdag eftermiddag
