(5/6)

Anmeldelse: Smukt, Suede

Brett Anderson væltede Skanderborg

Berlingske

(Foto: Mikkel Møller Jørgensen) Se stort billede

Da Suede første gang var på Skanderborg i 2002 gav de ikke alene en koncert. De gav simpelthen den bedste koncert i festivalens historie på en aften, hvor alt – som i ALT – spillede sammen: stjernebestrøet himmel, lun sommeraften og et band på den glohede top af deres ydeevne. Intet mindre end en historisk aften.

SUEDE, Bøgescenerne

Siden gik Suede i opløsning i syv år, inden de blev gendannet i marts. Og sent lørdag aften entrede den karismatiske crooner Brett Anderson og hans håndgangne mænd atter Skanderborgs Bøgescene.

Med en veloplagt, vital og reelt rockende koncert, som ganske vist ikke levede op til 2002-seancen (det ville ganske enkelt have været et mirakel), men som i dén grad slog fast, hvor meget vi har savnet Suedes storslåede sange som ”Trash”, ”Filmstar”, ”Killing Of A Flash Boy”, ”Animal Nitrate”, ”Everything Must Flow”, en pragtfuld heavyrockudgave af ”Can’t Get Enough” og naturligvis én af rockhistoriens fineste ballader, den vidunderlige ”Saturday Night”.

Min smukke ledsagerske smilede decideret saligt koncerten igennem, og det havde hun alt mulig grund til.

Suede nyder åbenlyst at være Suede igen, Brett Anderson synger fremdeles forrygende godt og de sange, han synger, holder også i 2010 hele vejen til stjernehimlen.

Og lad os så lige én gang for alle få aflivet det dér forbandede vrøvl med, at Suede skulle være et britpop-band. Gu’ er de ej! Dertil spiller de simpelthen for godt.

Hvis Suede endelig skal rubriceres er det snarere som en opdatering af 70’ernes (glam)rock som Slade, Mott The Hoople og tidlig David Bowie, og det er i min bog den største kompliment, jeg kan give dem.

Jeg indrømmer, de får den femte stjerne for gensynsglæden, men jeg står ved, at de har fortjent samtlige alene for de sange, de har begavet os med. Og måtte Suede så fortsætte nu, og måtte Brett Anderson ikke få fejlagtige idéer om at fortsætte sin fejlslagne solokarriere.

Den mand hører simpelthen til i Suede, som Mick Jagger hører til i The Rolling Stones.

Smukt, Suede. Velkommen tilbage!

Læs også

Your comment
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.
Kommentarer

Smukt Suede

Af: Helle, Mandag den 9. august 2010, 21:18

Ventede med længels på at se Suede igen, siden jeg modtog min 1 - dagsbillet. Stod i front ved koncerten, ja vi ventede næsten 3 timer foran, inden koncerten. Men de kan levere varen. Det var så fedt og sidst i koncerten kunne jeg ikke skråle med mere, min hals gjorde ondt. Håber de kommer igen senere på året. Alle de gange jeg har set Suede, har det altid været top og det var det også denne gang. En god koncert er når tiden går uden du lægger mærke til det, men du er med i forløbet. Og sådan var det i lørdags...Efter min mening

Suede til Smuk Fest

Af: Marianne Pedersen, Mandag den 9. august 2010, 17:36

Jeg havde gået i mange dage og ventet på denne koncert med Suede..Og jeg fik vitterlig noget for pengene.. Brett og co. gav den fedeste koncert og jeg var helt hæs bagefter af at skråle med på alle sangene, og det var simpelthen den bedste og største oplevelse på Smuk Fest at se mine idoler igen.. Man kan kun håbe at Suede har lyst til at komme til Danmark igen og give endnu en koncert..

Britpop

Af: Anders, Mandag den 9. august 2010, 11:57

Det er da en fordummende kommentar at de ikke er et britpop band fordi de spiller for godt.
det lyder som om du har fået såret din mandighed, fordi du er så vild med et britpop band.
Genren har jo intet deres evner at gøre.

Fantastisk koncert

Af: Maj Christiansen, Søndag den 8. august 2010, 20:18

I modsætning til din anmeldelse af Sebastian-koncerten har du denne gang ret. Suede var fede!

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: