Rytmehans kl. 14.30 er ikke nødvendigvis den mest oplagte scene for et danceband som danskpoppens 'Børn af natten' - Panamah.
Men det skulle hurtigt vise sig denne torsdag middag, at Skanderborgs børn af smatten var klar til fest. Selvom danseskoene lige nu er udskiftet med gummistøvler og kampen med hårtørreren udsat til på mandag.
Begejstringen var gensidig fra trioen, der for bare to år siden optrådte på en Skanderborgs mindste scene.
Siden er de blevet et kæmpehit. De virkede oprigtigt glade for opbakning fra flere tusinde gråvejrs- og tømmermandshærgede publikummer. Ja, bare glade for at stå på scenen. Taknemmelige.
Med sin gudindesmukke, let mystiske udstråling, har Amalie Stender en coolness, normalt placeret nord for polarcirklen. Men hun har også et par afslørende små smilerynker, som igen og igen lyste op.
Panamah er et velkomment tiltag på den danske popscene. Med udgangspunkt i regulær sangskrivning - mange af Peter Lützens og Anders Christensens melodier kunne være begået af hvilket som helst dansk 80er popband - er Panamahs musik indsvøbt i elektroniske sfæriske lydflader, bygget igen på hårde, hårde beats. Tekst ererne både finurlige, moderne og meget nærværende tekster.
Deri består Panamahs magi. Som blev forløst på Rytmehans af et seks personer stort band. Ja, der var sgu lidt rock'n'roll over det ind i mellem.
En dæmonisk version af Pat Benetar-nummeret 'Love Is A Battlefield', medrivende 'DJ Blues', 'Et sted at stå' og kæmpehittet 'Børn af natten'. Et helt nyt engelsksproget nummer 'So Long' - en helt straigth popsang med et herligt omkvæd. Støbt til at blive et hit i alverdens krystalapparater.
Panamah forsøger lige nu bryde igennem i flere europæiske lande. At dømme efter dagens koncert, agter de vist at vende tilbage igen, uanset, hvor store de bliver.
Som Lützen sagde: Vi har ladet et ord falde om, at vi er klar, hvis der skulle opstå en plads på Bøgescenen.
Panamah, Rytmehans, torsdag eftermiddag
BT dækker Smukfest 2013 live:
(klik her for at komme til livebloggen fra din mobiltelefon)
