____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Forestil dig, at du er kommet i himlen, som viser sig at være en orange teltdug, og bliver modtaget af fem kridhvide alfepiger og Michael Jackson.

Sådan så det ud på lang afstand, da Jack White og hans band gik på scenen fredag aften. Nu skal det ikke komme den amerikanske møbelpolstrer og guitarvirtuos til skade, at han ligner den afdøde popsanger, set fra Smattens yderkant..

Alferne er det kvindelige The Peacocks.

Det klæder White med et band i ryggen. Først og fremmest Carla Azar, en fantastisk trommeslager, der slår så hårdt og præcist, at man indimellem frygter, at trommesættet vil vælte ned i hovedet på publikum. Hende ville jeg nødig vende hjem til en tidlig morgenstund med læbestift på skjortekraven. Men også den ihærdige violinist Lillie May Riche lægger lidt Darkness On The Edge Of Roskilde til' White For nu at foregribe lørdagens hovednavn.White har fortjent ry som amerikansk rocks wunderkid. Mandens arbejdsradius er enorm. Så er det White Stripes, så er det super indiegruppen Raconteurs, samarbejdet med Danger Mouse. Skulle man være i tvivl om talentet, kan det anbefales at se filmen 'It Might Get Loud', hvor han spiller sammen med The Edge og Jimmy Page.

Det skulle visse sig at blive en rablende, ramlende, rodet omgang rock'n'roll. White er en stor, stor multiguitarist, næsten for multi. I løbet af to timer væver White og band sig igennem samtlige hans inspirationskilder. Først og fremmest Memphis-bluesen, country, hillbilly - på et tidspunkt var det Gud døde mig ved at kamme over i Rednex' 'Cotton Eyed Joe' - svær hardrock, syrerock som i Jimi Hendrix, zigeunermusik.

Men et eller andet sted midt i Whites 360 graders rock mangler der en linje. I særdeleshed mangler den melodiske variation, der gennemsyrer Whites helt nye soloalbum 'Blunderbluss', hvorfra han spillede flere numre.

Den linje var kun helt klar i Raconteeurs hittet ' Steady, As She Goes'. Og en corny version af noget, der lød som en version af Country Joe And The Fish' 'Fixing To Die'. Og Jack Whites egne 'I Guess I Should Go To Sleepu' og den massive rocker 'Seven Nation Army'

I øvrigt rart at se den danske steelguitarspiller Margrethe Bjørklund på scenen i Peacocks. Hun havde ikke så langt hjem bagefter. Hun er fra Roskilde.