*****

(Fem stjerner)

En af de fantastiske ting ved Tønder Festival er, at mange af kunstnerne optræder mere end en gang. Således fortæller rygterne også, at Margo Price spillede en fantastisk koncert allerede torsdag aften.

Måske derfor er der en velvoksen kø uden for det stemningsfulde Palais des Glaces- telt, som byder på en mere intim koncertoplevelse end de større scener på festivalen.

Hypen er dog allerede startet længe før, hvor anselige musikmagasiner som Uncut og Rolling Stone har kastet deres kærlighed efter amerikanske Margo Price og debutalbummet,Midwest Farmer's Daughter, som udkom tidligere i år.

Det er også et virkeligt stærkt album, hvor det er svært at pege på egentlige svagheder, og koncerten tidligt fredag aften lever til fulde op til de forventninger, man kunne have i forvejen. Først og fremmest synger Price fantastisk, og hendes band spiller mere end almindeligt tight, og herfra er det svært at få tingene til at gå rigtigt galt.

Vi lægger ligesom på pladen lidt tilbagelænet ud med ”Hands of Time”, men derfra giver både Price og band den nærmest fuld gas i den næste times tid. Det er måske bedst eksemplificeret på sange som den fuldfedt-swingende ”This Town Gets Around”.

Nummeret Paper Cowboy starter egentlig ud som "en rigtig countrysang" med sørgeligt grædende lap-steel, men det varer kun i ganske kort tid, før bandet skyder af sted igen.

Det kan godt være, at Margo Price er debutant, men hun rider på en bølge af tradition, og under koncerten får vi både sange af Neil Young ("Old Ways") – hvor ægtemanden Jeremy Ivey virkelig for lov at give den som guitarhelt – en omgang Loretta Lynn og endelig en hidsig version af den i forvejen topstemte "Ohh Las Vegas" af Gram Parsons.

Da spejlteltet fortrinsvis rummer siddepladser, indtræffer den helt store fest ikke, selvom der virkelig bliver spillet op til dans – rummet kunne have indbudt til lidt flere stille stunder, men den slags småtterier ændrer ikke på, at Margo Price kan rejse fra Tønder som en kæmpe sejrskvinde.

Margo Price, Tønder Festival, Palais de Glaces