(6/6)

Yellow Submarine: Stadig syret, stadig genial

Imod alle odds er The Beatles tredie film 'Yellow Submarine' stadig intet mindre end genial.

Selvom de selv spiller de tegnede hovedroller, havde John, Paul, George og Ringo ikke ret meget med den ultrasyrede tegnefilm at gøre.

Men i denne nyrestaurerede version, der nu udkommer på både blu-ray og DVD, er 'Yellow Submarine' stadig som et friskt og syret pust fra den tidløse fortid.

I et LSD-agtigt og ekstra farverigt musikunivers tures alle i 'Pepperland' af de lede Blue Meanies. Men heldigvis kommer de langhårede drenge fra The Beatles til undsætning.

Og mens sange som 'Yellow Submarine', 'Sgt Pepper' og 'All Together Now' spiller, redder The Fab Four dagen.

44 år senere er det selvfølgelig stjerneklart, hvor alverdens popgrupper stadig får deres idéer fra. Og de geniale tegninger, der nu er blevet renset og fikset op - ramme for ramme - viser også tydeligt, hvem, der først inspirerede Monty Python og siden alle de, der fulgte efter.
 

Læs også:


Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

FÅ ET GODT TILBUD - tilmeld dig BT SHOP og spar 50% på oplevelser, rejser og meget mere.