Da Anne Linnets søn Xander Linnet sidste efterår blev valgt af TV 2 som ny dommer i det populære sangprogram Voice, var der mange, som tænkte, hvad han dog lavede der.

Præcis det samme spørgsmål stod jeg med ca. klokken 22.35 torsdag aften i Lille Vega efter den første halvdel af samme Xanders koncert. For det var godt nok en trist forestilling, jeg, og resten af Lille Vega, havde været vidne til. I en næsten fyldt koncertsal var den unge sangskriver i den første lidt over en halve time slet ikke nået ud over scenen.

Han var der bare. Stod og kiggede tomt ud i rummet, hen over hovederne på publikum, mens han spillede sine sange som kedelige og upolerede perler på en snor. Ikke meget lir og løjer. Bare ren levering af numrene. Det hjalp bestemt heller ikke, at lyden under en god del af koncertens første del var ganske elendig og druknede Xanders vokal.

Højlydt publikum

Det gjorde slet og ret, at hovedparten af publikum ikke rigtigt lyttede efter. Der var rimelig ro under de forskellige numre. Men mellem numrene var der en højlydt summen af folks samtaler om – ja, hvad ved jeg – sikkert alt mellem himmel og jord.

Det blev så voldsomt under en pause mellem to numre, at den monolog Xander leverede fra scenen, og som sikkert var ret fin og dybfølt, blev overdøvet fuldstændigt. Det var rigtig synd for Xander og en smule tåkrummende at være vidne til.

Jeg må indrømme, at jeg var begyndt at kede mig rimelig meget. Faktisk så meget at jeg stod og tænke, at det kunne være rart at ligge hjemme under min varme dyne. Og i mit hoved havde jeg allerede stået og tænkt over, hvilken en af bundkaraktererne, jeg skulle uddele i den her anmeldelse.

Redningen

Men gud(og rigtig mange andre ophøjede væsner)skelov, så skete der, lidt over halvvejs i koncerten, noget. Ankerstjerne kom med på scenen, hvor han meget sigende modtog aftenens største bifald, og så blev der sat lidt gang i den med nummeret ’Den Første Nat’.

Herefter fulgte nogle rigtig gode momenter, hvor gæster på scenen som Kesi, med nummeret ’Kom Med Mig Hjem’ og Outlandish på ’Når Solen Går Ned’, for alvor satte gang i den koncert, jeg for længst havde erklæret for død.

Specielt under nummeret med Kesi så man en entusiastisk Xander, der var over alt på scenen i sådan en grad, at jeg faktisk tror, han ville gøre en glimrende rapper.

Og herfra gik koncerten heldigvis kun mod det bedre. Det hele toppede med ekstranumrene, hvor der blev skrålet med fra de fremmødte på både ’Det Burde Ikk Være Sådan Her’ og Svenstrup og Vendelboe-nummeret ’Du Skal Aldrig Lede Mere’.

Dermed fik Xander, OG gæster, reddet en reel koncertkatastrofe på målstregen. Men en koncert består desværre ikke kun af sidste halvdel. Og så kan karakteren ikke blive over middel.

Xander, Lille Vega, torsdag 21. februar, tre ud af seks stjerner