I det øjeblik 65-årige Roger Daltrey åbnede munden og brølede den første linje til Pete Townshends sang Pinball Wizzard, stod det i Super Bowls pauseshow lysende klart, at The Who var i nærmest eksplosiv topform.
Townshends flåede først sin akustiske Gibson og siden sin specielbyggede knaldrøde stratocaster el-spade igennem fem af The Whos absolut bedste sange.
De lagde ud med en uktrakort version af Wizzard-sangen fra rockoperaen Tommy. Siden fulgte godt to minutter fra den tilsvarende legendariske "Baba O'Riley".
Og selvom festen allerede på dét tidspunkt var på kogepunktet - amerikanske footballfans kan nemlig godt lige rigtig håndspillet rock - så blev toppen for alvor nået med en brutal version af "Who Are You".
Undertegnede kan ikke mindes at have hørt Roger Daltreys fantastiske stemme i så god form siden slutningen af 1990'erne.
Og således nåede han træfsikkert helt op på de allerøverste toner i de to afsluttende sange, "See Me, Feel Me" og den ultimative stadion-pleaser, "Won't Get Fooled Again".
Men de to eneste overlevende medlemmer af det originale The Who var ikke alene om at spille gruppen til Super Bowl sejr.
Bag sig havde de nemlig Ringo Starrs søn Zak Starkey, der afstraffede trommerne, så salig Keith Moon må have smilet af glæde fra sin lille rockhimmel.
Og gruppens nye bassist Pino Palladino og pianisten John Bundrick lagde sammen med førnævnte Starkey en bund, der bar hele menageriet helt op i den syvende rockhimmel.
Super Bowl XLIV havde i sandhed to vindere, New Orleans Saints og The Who.
