Take That forlod lidt over middag søndag deres hotel ved Tivoli i København omringet af skuffede fans.

Efter lidt hurtig vinken forsvandt de fem slagne popidoler hurtigt ind i tre sorte biler og kørte afsted mod Roskilde lufthavn.

Lørdag aften blev Take Thats koncert i Parken aflyst, da Robbie Williams skulle have fået en madforgiftning.

Der opstod hurtig mindre kaos foran Parken, hvor forvirrede, vrede og ikke mindst skuffede fans ikke rigtig kunne tro på det. Det måtte være en joke.

Det var det ikke og efterfølgende stimlede fans sammen foran Take Thats hotel, hvor de ventede på at få bare et glimt af drengene, som de havde givet mange penge for at se.

- Jeg håber ikke Robbie er derinde, for han slipper ikke levende derfra, sagde en vred fan lørdag aften.

Søndag formiddag var området omkring Nimbs frontparti fyldt med omkring 1.000 skuffede fans der stod langt ud på vejen og helt over til hovedbanegårdens indgang.

Da drengene så endelig kom ud søndag middag, fik fansene lidt vinkeri, og så var idolerne(ex-idolerne?) væk. Robbie - han så lidt ud bleg ud.

En enkel fan nåede at sende en sidste hilsen til Robbie Williams:

- Fuck dig, din wanker!