Med en ægthed som Kim Larsens 'Værsgo', poesi som Benny Andersen, når han er bedst og en sans for melodi som Cornelis Vreeswijks skaber den københavnske kvartet Modspil ugens - ja, måske vinterens - skønneste og mest umiddelbare danske plade.
Modspil har allerede banket en solid fanskare op omkring deres liveshow. Og imod alle odds har de nu også formået at omplante humoren, energien, intelligensen og den umiddelbare charme til deres første album.
Bandet spiller skiffle, pop og jazz så stramt og melodi¸st, at den instrumentale side af sagen næsten kunne have været nok. Men læg dertil nogle melodilinjer og tekster, der er så veloplagte og gennemarbejdede, at låget lynhurtigt ryger helt af for at gøre plads til en boblende skaber-glæde.
På sangen 'Velsoigneret' synger bandets komponist og forsanger Bo Evers euforisk om sin drømmedate:
- Hun er næsten ligeså klog som en professor og lækker som en hel flok stewardesser. På opbrudssangen 'Slut med din slags' vender han på en tallerken og serverer den sublime bitre indledning:
- Du får nøjagtigt et kvarter, så vil jeg aldrig se dig mer'
Melodien er perfekt, arrangementet stramt. Sådan bliver Modspil bare ved. Og der er ikke en eneste dårrlig sang på debutpladen.
hoeg@bt.dk
