Hun er lækker. Han er sej. Men Martin og Stine, der tilsammen udgør den cd-aktuelle popduo Electric Lady Lab kunne aldrig blive kærester. De kender hinanden for godt

- Én af de mange fantastiske ting ved Stine er, at hun faktisk ser lige så godt ud i virkeligheden, som hun gør det i vores musikvideoer, siger Martin Bøge Pedersen, der på gruppens debut-cd "Flash" (udkommer mandag) står for samtlige kompositioner og de fleste elektroniske instrumenter.

Og hans musikalske partner Stine Stine Hjelm Jackobsen stemmer i:

- Martin er sej at se på. Men vi kunne aldrig blive kærester. Vi kender simpelthen hinanden for godt. Og vi har kendt hinanden lige siden gymnasiet.

Men hvis de ikke kan danne kærestepar i privaten, så går det anderledes godt i studiet.

Duoens første single "You & Me" er alene i Danmark blevet downloaded over 25.000 gange. Og på Youtube er den der til hørende video blevet vist over 800.000 gange

Norge er forlængst hoppet på Electric Lady Lab-vognen.

Og deres debutalbum "Flash", der herhjemme udkommer mandag, skal også lanceres i England, Tyskland, Østrig og Schweiz.

I duoen er arbejdsfordelingen ligesom musikken simpel, strømlignet og effektiv

Det er således Martin, der sidder i studiet og strikker melodier, tekster og de store effektive grooves sammen.

Stine sørger for alle de fantastiske sangstemmer. Og så er stilen, looket og image'et også Stines bord.

Og begge halvdele af Electric Lady Lab ved præcis, hvad de vil have og hvordan musikken skal lyde og "se ud"

Martin har nemlig masser af erfaring fra gruppen The Loft, der bl.a. hittede med singlen "City of Dreams".

Og Stine var forsanger i rockbandet NU, der ligesom The Loft nåede at hitte både i Danmark og i udlandet.

Men det her er frisk start. De kompromisser, der ifølge både Stine og Martin hæmmede deres tidligere projekter, er nemlig ryddet af vejen.

Og nu er de ikke bange for at stave deres gameplan med tre store bogstaver: P.O.P.

- Det er skønt at folk som Medina har fået så stor succes. Det betyder, at mange af fordommene over for den rene pop er ryddet af vejen. Og selvom vi ikke lyder som Medina eller nogen andre, så er det, vi vil, siger Martin, der nævner navne som Depeche Mode og Robyn som musikalske ligesindede