Ovenpå nattens Super Bowl-show, annoncerer Lady Gaga en ny verdensturné, der selvfølgelig kommer forbi Danmark.

Lørdag den 21. oktober giver Lady Gaga nemlig koncert i Royal Arena i København.

Den gakkede popstjerne med de store hits påbegynder den 1. august en stor 'Joanne World Tour' i Nordamerika og fortsætter fra den 22. september i Europa.

Lady Gaga har de seneste år haft svært ved at leve op til tidligere tiders succes, men efter nattens eksplosive Super Bowl-show, hvor den 30-årige popstjerne blandt andet kastede sig ud i nogle vanvittige stunts, kan man håbe på et stærkt comeback.

Hun udgave sidste år sit femte album 'Joanne'.

Der åbnes for billetsalg mandag den 13. februar. Billetpriser: 400-800 kroner via Livenation.