Det første ord jeg skrev på min notesblok i begyndelsen af tirsdag aftens koncert, i et komplet fyldt Store Vega med den skotske superstjerne (in spe) Emeli Sandé, var ’Heaven’.

For det var det nummer, som i øvrigt meget symbolsk var Emeli Sandés første single, den unge sangerinde gik på scenen til. Og det til stor begejstring for de mange fremmødte.

Det anden ord jeg skrev var ’playback’. For det var min første indskydelse, da jeg hørte de første toner af Emeli Sandés fantastisk smukke stemme. For det lød næsten for godt til at være sandt. "Kan man synge så godt og rent", var det jeg tænkte. For det lød jo vitterligt, som sad man derhjemme og lyttede til sangerindens indtil videre eneste studieplade ’Our Version of Events’ på et fintunet stereoanlæg.

Heldigvis gik der ikke mange øjeblikke, før det stod klart, at så godt kan man altså synge live. I hvert fald når man hedder Emeli Sandé, og har de fantastiske lydteknikere fra Vega i ryggen.

Når jeg går mine noter igennem, så er det da også ord som ’wauw’, ’fantastisk’, ’smukt’ og andre superlativer, der er i klar overvægt.

For tirsdag aftens koncert med Emeli Sandé var ’wauw’, ’fantastisk’ og ’smuk’ som en enlig lotusblomst på en bjergskråning i Nepal omgivet af blå himmel – eller en anden spøjs allegori for noget der bare er super smukt.

Gennem numre som ’Breaking the Law’, ’My Kind of Love’, Read All About It’, ’Wonder’ og ’Clown’ hev den skotske sangerinde publikum ind i sit lille univers, der strækker sig over personlige kærlighedshistorier til mere samfundsorienterede sange om oprør i Londons gader.

Alt sammen blev gjort med en indleven, der gjorde, at man stod med fornemmelsen af at Emeli Sandé havde stået på netop den scene og spillet for netop det publikum adskillige gange før.

At sangerinden i den grad havde fat i publikum blev understreget af, at den snakken, som efterhånden er hverdag til koncerter herhjemme, stort set ikke var eksisterende. Og det lidt der var, forsvandt som koncerten skred frem.

Da Sandé og medfølgende band forlod scenen, blev de råbt tilbage med taktfaste ’Emeli, Emeli, Emeli’. Og det var fuldt fortjent, for det havde været en oplevelse af de helt store. Der blev dog lagt mere oven i under de to ekstranumre.

For med den smukke ’Mountains’ og den energiske ’Next to Me’ var der rigelig med mulighed for publikum til at vise deres begejstring. Der blev sunget, ja, for nogle skrålet, danset, rocket med hovedet og klappet taktfast med både hænder og fødder.

Alt sammen helt fortjent. For det er ikke hver dag, man oplever en koncert, der med rette kan siges at være en af de bedste nogensinde. Og det var Emeli Sandé tirsdag aften.

Emeli Sandé, Store Vega, tirsdag 12. marts 2013, seks ud af seks stjerner.