Hjemme på den omvendte tropeø er Beggi lidt af en stjerne. Og når man lytter til mandens herlige debutskive, er dét ikke svært at forstå.
Stilen på 'Mood' er straight up blues.
Men som enhver succesfuld fortolker af den fortærskede stilart får Beggi de samme tre-fire akkorder til at lyde som en symfoni, han selv har opfundet.
Med en enkelt undtagelse (Elmore James' 'It Hurts Me Too') har Beggi skrevet alle sangene selv.
Og selvom dét ikke ligefrem resulterer i stor og dybsindig lyrik, så er hver sang som et lille og ofte melankolsk missil, der sendes ud af højtalerne.
Inspirationen fra Stevie Ray Vaughan er tydelig. Og hjemme på Island optræder Beggi da også med hyldestshow til den afdøde amerikanske mester. Men én af de ting, der for alvor gør Beggi til sin helt egen, er hans evne til at simplificere - på den gode måde.
Således er der aldrig én tone for meget i hverken sangforedrag eller lynhurtig guitarsolo.
Hvis man ved, hvordan blues'en skal skæres, så tæller de toner, der ikke blive spillet nemlig ligeså meget, som dem, der bliver trykket af.
Og.. Beggi Smári ved, hvordan blues'en skal skæres.
