I januar udsendte det alternative country/americana-band CODY (opkaldt efter Mogwais plade ’Come on Die Young’) en selvbetitlet EP som smagsprøve på den "rigtige" debut. Dén hedder ’Songs’, og foreligger nu efter intens turnéren i både USA, Tyskland og herhjemme.
Og i modsætning til kollegaerne i Homesick Hanks anonyme album fra for en måneds tid siden, så er CODYs endelige indtog på den danske musikscene en smuk og sine steder medrivende affære, der sætter en tyk streg under Kaspar Kaaes talent som sangskriver, sanger og arrangør.
Pladens 11 numre er ikke alle lige stærke, men standarden er generelt høj, og man keder sig aldrig i selskab med disse syv musikere, som inviterer lytteren ind i et dunkelt univers, der emmer af tristesse og synes indsvøbt i desorienterende musikalske tåger.
Ildevarslende strygere
Det er herligt med et dansk band, der ganske vist kigger de amerikanske idoler over skuldrene, men alligevel lykkes i at sætte et personligt præg på musikken takket være den rige instrumentering, der samtidig løfter sangene op på et højere plan.
’Remember When’ åbner for eksempel med Springsteen’sk harmonika og ildevarslende strygere, ’Ever Go’ rocker via et dekadent Velvet Underground-agtig melodilinje, slideguitar og violin, mens ’What You Saw, What You See’ lukker lidt lys ind på albummet.
Potentialet er der
Men det er det afsluttende trekløver af sange, der alle overskrider fem minutters spilletid, som for alvor overbeviser om, at CODY er et af de danske navne, det er værd at holde øje med.
Hér gives sangene tid til at folde sig ordentligt ud, og når ’Your Window’ eksploderer i noget, der kunne minde om netop Mogwais post-rock, ja, så transcenderer bandet americana-genrens konventioner.
Og hvis CODY fortsætter ud af denne eksperimenterende tangent, og træder mere ud af idolernes skygger, ja, så kan de kun gå hen og nærme sig det mesterlige. Potentialet er der bestemt, og ’Songs’ får en varm anbefaling herfra.
CODY turnerer Tyskland tyndt i den første halvdel af oktober, mens Danmark venter i den anden.
