Søndag får Elvis-museet Memphis Mansion i Randers besøg af en kvinde med en usædvanlig historie. 69-årige Shirley Connell er en af de tilbageblevne fra miljøet omkring The King of Rock'n'roll, der har været tættest på ham som privatperson. Hun har skrevet bogen 'Elvis The Man in My Backyard' om ham.
Hun bor stadig bare et par kilometer fra Graceland, og arbejder i en lille souvenirshop ved en restaurant på Elvis Presley Boulevard, tæt på sangerens gamle hjem. Selvom det er 39 år siden, manden i det hvide catsuit døde, fylder Elvis Presley stadig en stor del af Shirley Connells liv. Som det direkte og indirekte har gjort hele hendes liv.
Hun er vokset som op som den eneste, udover Elvis' datter Lisa Marie med tilladelse til at bruge Graceland som legeplads. Connells familie beboede et nabohus. Beboerne i Elvis-palæet gav hende lov til lege på den store græsplæne ved huset.
»Jeg kravlede over hegnet til Graceland og legede i parken ved huset. Som barn anede jeg ikke, at der var noget specielt ved Elvis. Selvfølgelig kunne jeg se, at der var mænd og kvinder, der gik amok foran scenen, når han optrådte på tv. Men det var først som teenager, at det gik op for mig hvor stor, han var. At han var verdens første rockstjerne. I 1962 begyndte jeg at hænge lidt ud med Elvis og nogle af hans venner. Første gang, jeg mødte ham rigtigt, blev jeg introduceret af hans onkel,« siger Shirley Connell.
Som det jo som regel går, blev pigen Shirley til teenageren Shirley, og hormonerne begyndte at rumstere.
»Pludselig var jeg vist en typisk teenagefan,« som hun siger.
Hun blev en af de såkaldte gate-people, altså lokale Memphis-folk, der tilbragte deres liv med at hænge ud foran lågen til Graceland.
Efterhånden blev hun en del af en gruppe unge, der hængte ud sammen med Elvis. Unge, som han f.eks. inviterede med, når han viste film i en af Memphis' biografer. Hun har også besøgt ham i Graceland.
»Elvis var først og fremmest et generøst og morsomt menneske. Det er der vist ikke så mange, der ved, men han gjorde en dyd ud af at hjælpe mennesker, også gerne i det små uden at gøre et nummer ud af det. Det er vigtigt at forstå, at Elvis IKKE kunne forlade Graceland uden at vække opsigt, uden at blive omringet af mennesker, der ville have et glimt af eller måske en autograf fra ham. Selvom han havde al mulig grund til at gemme sig helt væk, var han altid venlig og imødekommende overfor de mennesker, vi mødte.«
Efter Elvis død i 1977 blev hun ven med kultsangeren James Ellis, der gennem et årti levede som bemasket Elvis Tribute Artist, som det hedder, når det skal lyde pænt. Hans stemme og udseende var så tæt på den ægte vare, som det kunne komme.
Som med Elvis endte Orions liv som en tragedie. Han blev skudt hele to gange, anden gang døde han, da en tyv skød ham i hans butik i Alabama.
»Jeg foretrækker de gode minder i mit liv. Jeg har så mange minder om Elvis. Jeg ville gerne have ham tilbage, men det får jeg selvsagt ikke. Jeg lever på mine minder,« siger Shirley Connell.
Modsat en af de andre ansatte i Elvis-souvenirshoppen, Jo Cathy Elkington, blev Shirley aldrig kæreste med Elvis. Eller var sammen med ham.
»I dag kan jeg jo bare konstantere, at det blev jeg aldrig. Ville jeg gerne have været sammen med ham? På et tidspunkt ville alle kvinder i verden gerne have været sammen med Elviis. Han var en virkelig flot fyr, jeg er heldigvis fotograferet sammen med ham flere gange, og et af billederne er på forsiden af min bog. Men det er intet sammenlignet med at stå ved siden af ham,« siger Shirley Connell.
»Han var et specielt, sjældent menneske, der for en kort periode var her på jorden på træf for at få enorm betydning for sin tid og eftertid.«
