Normalt topper Metallica alle de flotte lister over verdens bedste metalband. Men nu er danske Lars Ulrich nummer ét på en anderledes negativ liste udarbejdet af det anerkendte amerikanske blad The Village Voice.
'The douchiest drummer in the world'. Det kalder The Village Voice Lars Ulrich. Og dermed slår den danske knægt fra Gentofte selv Phil Collins og Tommy Lee, der ligger hhv nummer tre og ti.
- Han har den største mund og han er kædens svageste led, sådan argumenterer The Village Voice for deres valg af Lars som listens topscorer.
Og dermed antyder de på New York-redaktionen, at Lars snakker for meget og, at han musikalsk ikke lever op til de øvrige medlemmer af Metallica.
Heldigvis - for Lars - er hele listen baseret på meget overfladiske og alt andet end intelligente argumenter og observationer. Så alt i alt er det nok ikke en liste, der vil holde den danske mangemillioner vågen.
Helt korrekt kan 'douche' oversættes med en blanding af 'narre-agtig' og 'latterlig'



