AF STEFFEN JUNGERSEN - Henrik ville være blevet tosset, hvis vi var krøbet væk, siger Jens Unmack om Love Shops første album efter mundharpevirtuosen Henrik Halls død, ’Skandinavisk Lyst’

Der var nogle måneder dér i 2010 og 2011. Nogle måneder hvor Jens Unmack tvivlede på, om der var flere sange, der skulle skrives. Hvor det hele med den 48-årige Love Shop sangers egne ord ’bare var sort’. 27. januar sidste år mistede Jens sin (band)kammerat gennem to årtier, Henrik Hall, som bukkede under efter flere års kamp mod kræften. Kun godt to år efter at Love Shops tidligere guitarist Hilmer Hassig kom tragisk af dage ved en trafikulykke. Næppe nogen havde efter den omgang kunnet bebrejde ham det, hvis Jens – Love Shops eneste overlevende fra den oprindelige besætning og ’last man standing’, som klichéen ville lyde - havde låst døren til kærlighedsbutikken for sidste gang og smidt nøglen væk. Det skete så heldigvis ikke. I dag udkommer Love Shops nye album, ’Skandinavisk Lyst’. - Jo mere umulig opgaven med at rejse Love Shop syntes at være, des mere fik vi lyst til at påtage os den, fortæller Jens Unmack.  - Det kunne være fint, hvis vi kunne bruge det band, vi var faldet ned igennem, til også at rejse os op igen. Allerede under turnéen i forbindelse med bandets forrige album, ’Frelsens Hær’, var Love Shop tvunget til at spille uden Henrik Hall, som var for syg til at være med - fraset gæsteoptrædener på turnéens to sidste koncerter i København to måneder før sin død. - Der havde vi så fundet ud af, at vi godt kunne stå på scenen uden at være en undskyldning for dem, som ikke længere var med, som Unmack udtrykker det. - Men det var ensomt for mig på den turné. Hvis nogen havde set frem til den turné, var det sgu’ Henrik. Han lavede om nogen plader for at komme ud at spille. Men det var også ham, der insisterede på, at vi spillede turnéen – og så ville han støde til, når han syntes, han kunne.  Posten skal jo ud, som han altid sagde. Derfor spillede Love Shop også sidste års sommerturné efter Henrik Halls død. En turné, som sluttede med en fænomenal koncert på Skanderborg Festival i august. - Det, der fik os videre, var lysten til både at tage vores arv op men også at føre den videre. For vores egen skyld og for de tilhængere, vi har, siger Jens. - Dem, vi har mistet, har været så størke kulturskabere indenfor Love Shop, at de har skabt et rum, som nye kan komme ind og arbejde i. Fordi det er et stærkt rum at arbejde i. - Og dét at vi spiller videre er jo også en fin måde at være i kontakt med Hilmer og Henrik på, for når man spiller den musik, vi har lavet sammen for x antal år siden, så ER de der jo på én eller anden måde. Jens smiler og fortsætter: -  Hovedsagelig jo fordi vi kan se, der er folk derude, der savner dem, ligesom vi gør. Så uden det skal være nostalgisk…. ja altså; selv om der nogle, som ikke længere er hos os , så er de der stadig. Vi er da blevet spurgt, om det ikke er at vanære dem at spille videre, men vi føler jo netop, at vi holder deres musik og dét, de har stået for, i hævd ved at stå i Herning en aften og spille de sange for folk. Vi synes, vi holder Love Shop fanen højt på de måde. Og Henrik ville sgu’ helt sikkert have, at vi fortsætte. Han havde kæmpet så meget for det, så han ville sgu være blevet tosset, hvis vi var krøbet væk! Medlemmerne af Love Shop – og Jens i særdeleshed – kom således i lyset igen. Men inden dét sker, har der i sagens natur været mørkt. - Jeg var ikke derude, hvor jeg bare ikke gad mere. Men der var et halvt års tid i det lorteår dér, hvor jeg bare svømmede rundt og ikke kunne finde mig selv. Jeg havde ikke lyst til noget, kunne ikke mærke mig selv, funderer Unmack. - Det var en komaperiode. Jeg prøvede og prøvede at se noget lys i livet, og det var sgu’ svært nok i det år fra vi fandt ud af i 2010, hvor galt det stod til med Henrik. Det eneste, der står tilbage positivt, var de koncerter dér, hvor man kunne sparke noget af det lort væk. Og så var det jo, man tænkte ’skal man så også smide det væk? Det eneste det år, som var noget værd? Svaret blev heldigvis et rungende NEJ! - Historien med denne plade er jo ikke, at nu er Hilmer og Henrik her ikke mere. Det er, at det er lykkedes os i bandet at komme igennem det og lave en plade, som jeg synes står godt i historien om Love Shop. - Den er jo ikke tænkt som en bekendelsesplade. Vi havde bare lyst til at løfte bandet igen, tænde lys og sige, at uanset hvor meget lort, vi har fået smidt i hovedet, så….   Jens reflekterer et øjeblik og runder så af: - Én ting er, at de tager Hilmer og Henrik fra os, men skal de også tage vores band fra os? Skal vi lægge os ned og være slagne mænd i vores bedste alder? Fuck nej! Og som de siger ovre på den anden side af Atlanten: amen to that!

Love Shop starter deres 12 datoers efterårsturné i Nakskov 8. november