U2 hovednavn på Glastonbury-festivalen

U2 bliver hovednavn på Glastonbury-festivalen i England næste sommer. Det bliver den irske rockkvartets første optræden ved den legendariske musikbegivenhed og anledningen er, at festivalen fylder 40 år.

U2 bliver hovednavn på Glastonbury-festivalen i England næste sommer. Det bliver den irske rockkvartets første optræden ved den legendariske musikbegivenhed og anledningen er, at festivalen fylder 40 år.Koncerten finder sted fredag den 25. juni og kræver, at U2 flyver til England midt under gruppens turné i Canada. Til gengæld får Bono, The Edge, Adam Clayton og Larry Mullen deres største publikum nogensinde. De kommer til at spille for 177.500 mennesker.

Når U2 går på Glastonburys store scene, bliver det også gruppens første optræden på en festival i 25 år og arrangøren Michael Eavis bemærker, at rygterne har svirret endnu længere: »Et 26 år gammelt rygte bliver endelig til virkelighed. Verdens største band spiller omsider på verdens største og bedste festival«, siger han i en udtalelse og tilføjer: »Det er det bedste, der kunne ske for vores 40-års jubilæumsfest - og der er flere overraskelser på vej«.

Alle 177.500 billetter blev revet væk på 24 timer, da salget åbnede i oktober.

Annonce
Services
 

Tag nyhederne med på farten

Læs B.T. på mobilen. Få en gratis SMS med et link til B.T. Mobil
Du modtager nu en SMS med link til B.T. Mobil